TOP (TOP)
Trender Identificere en trend Stigende trend Faldende trend Horisontal trend Stigende trend brudt op Stigende trend brudt ned Faldende trend brudt op Faldende trend brudt ned Horisontal trend brudt op Horisontal trend brudt ned
Trender
Trender er en af de allervigtigste indikatorer i teknisk analyse. I følge teknisk analyseteori vil aktier, som ligger i stigende trender, fortsætte med at stige, og aktier, som ligger i faldende trender, fortsætte med at falde. Forskning, som Investtech har lavet, viser, at dette stemmer.
Det er meget vigtigt, at identificere om en aktie er i en stigende eller en faldende trend. Det er også vigtigt, at identificere når trender drejer for at komme tidligt ud ved en nedgang og tidligt ind ved en opgang.
Trend er en enkel indikator at følge. Investtechs computere identificerer hver dag den kvalitetsmæssigt bedste trend for hver enkelt aktie. Aktier, som ligger i stigende trender, bør købes, og aktier, som ligger i faldende trender, bør sælges.
Køb og hold aktier i stigende trender
Sælg og hold dig væk fra aktier i faldende trender
Aktier i sidelæns trender kan købes nær trendgulvet og sælges nær trendtaget
Hovedprincipper
Grundlaget i trendanalyse er enkel: The trend is your friend.
- Køb og hold aktier i stigende trender.
- Sælg og hold dig væk fra aktier i faldende trender.
- Aktier i sidelæns trender kan købes nær trendgulvet og sælges nær trendtaget.
Varselsignaler
- Kurs nær trendgulvet indikerer en større upside, men samtidig en større risiko for brud ned.
- Kurs nær trendtag indikerer en mindre upside, men samtidig en større mulighed for brud op.
Trendbrud
Som udgangspunkt skulle man tro, at man bør sælge en aktie, når den bryder ned fra en stigende trend. Ofte er dette imidlertid blot et signal om, at aktien holder en lille pause og snart fortsætter op. Følgende gælder ved vurdering af trendbrud:
- Højt volumen forstærker et brud og varsler mulig trendvending.
- Lavt volumen indikerer, at aktien snart vil fortsætte i trendretningen.
- Ved stigende trend: Brud under den foregående bund varsler vending ned.
- Ved faldende trend: Brud over den foregående top varsler vending op.
Hvordan identificerer Investtech en trend?
Investtechs computersystemer identificerer én trend per graf. Dette er den kvalitetsmæssigt ’bedste’ trend i chartet. En god stigende trend opfylder flere af følgende kriterier:
- Trendkanalen er lang.
- Trendkanalen er smal.
- Kanalen har en moderat stigningstakt (ikke for brat).
- Kursen har flere punkter på eller nær støttelinjen i gulvet af kanalen.
- Kursen har flere punkter på eller nær modstandslinjen i loftet af kanalen.
- Kursen har relativt jævne svingninger inden for kanalen.
- Kursen afviger lidt fra en tænkt ret linje trukket gennem punkterne.
- Sidste slutkurs ligger nær, eller inde i, trendkanalen.
I et mellemlangt kursdiagram vil der være cirka 80.000 mulige trender. Alle disse bliver analyseret i henhold til kriterierne herover og der beregnes en pointsum for hver. Trenden med den højeste pointsum tegnes ind i Investtechs graf.
En trend kan veksle mellem at være faldende, stigende og sidelæns fra en dag til den næste. Hældningsgraden på trendkanalen vil typisk justeres over tid, når nye slutkurser kommer til. Dermed vil man ofte opleve, at en aktie bryder ud af en trendkanal i nogle dage for så igen at komme ind nogle dage senere, når trendkanalen bliver justeret.
Stigende trend
Stigende trender indikerer, at bedriften er inde i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er øgende.
Aktier, som ligger i stigende trender, signalerer at stige videre. Trender varer ofte længere, end mange investorer tror, og derfor sælger mange for tidligt. Ejer du en aktie, der ligger i en stigende trend, bør du typisk holde den. Leder du efter nye aktier at købe, bør du overveje at købe aktier, der ligger i stigende trender.
- Køb aktier der ligger i stigende trender.
- Hold aktier du ejer, så længe de ligger i stigende trender.
En aktie i en stigende trend har investorer, som i stigende grad er blevet mere positive over for selskabet. Når en sådan bevægelse er sat i gang hos investorerne, har den en tendens til at vare ved over tid. Stadig flere ser den gode udvikling, laver egne analyser og giver næring til videre positiv udvikling.
Ofte overreagerer markedet kortsigtet på nyheder, men underreagerer langsigtet. En kontrakt i dag giver direkte indtjening på kort sigt. Den betyder imidlertid også noget for bedriftens langsigtede potentiale og muligheder for nye kontrakter i morgen. Dermed fortsætter aktier i stigende trender ofte med at stige.
Den forretningsmæssige udvikling i bedrifterne går ofte i langsigtede cyklusser. På samme måde vil markedet reagere kortsigtet på nyheder og andre impulser. En bedrift med en jævn vækst vil typisk have en lav fundamental værdsættelse nær gulvet i en trendkanal, mens den vil have en høj værdsættelse nær taget. Derfor vil det være gunstigt at købe nær trendgulvet og sælge nær trendtaget. På den måde er der støtte nær trendgulvet og modstand nær trendtaget.
Figuren viser en aktie i en stigende trend, hvor det fundamentale nøgletal P/E (pris i forhold til indtjening) svinger mellem 12 ved trendgulvet og 15 ved trendtaget.
Varselsignaler for langsigtet vending ned
- Aftagende volumen på opgang og nær toppe.
- Øgende volumen på nedgang og nær bunde.
- Kurs nær gulvet – især hvis aktien samtidig har horisontal modstand, og volumenet udvikles negativt.
Varselsignaler for kortsigtet reaktion ned
- Kursen nær modstand samtidig med overkøbt RSI og gerne negativ volumenudvikling.
Skal man sælge ved varselsignaler?
Som nævnt varer stigende trender ofte længere, end mange investorer tror, og det er derfor let at sælge for tidligt. Nogle gange kan man imidlertid foretage rigtigt gode salg ved at sælge på tidlige varsler om vending. Hvad man vælger, bliver en risikovurdering.
Investtech-forskning: Stigende trend
+6.5%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 6.5 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 16.3% |
| Referenceindeks | 9.7% |
| Merafkastning | 6.5%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 35097 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår
- Forskningsartikel: Trendbibelen
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Trendsignaler under coronapandemien i 2020
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Merafkast efter købssignal fra trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Trendsignaler er stadig gode signaler
Faldende trend
Faldende trender indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende.
Aktier, der ligger i faldende trender, signalerer at falde videre. Trender varer ofte længere, end mange investorer tror, hvorfor mange køber for tidligt. Ejer du en aktie, der ligger i en faldende trend, bør du typisk sælge den. Leder du efter nye aktier at købe, bør du holde dig væk fra aktier, der ligger i faldende trender.
- Sælg aktier du ejer, som ligger i faldende trender.
- Køb ikke aktier der ligger i faldende trender.
En aktie i en faldende trend har investorer, som i stigende grad er blevet mere negative over for selskabet. Når en sådan bevægelse er sat i gang hos investorerne, har den en tendens til at fortsætte over nogen tid. Negative impulser bliver fanget op af medier, analytikere og investorer og har en tendens til at forstærke hinanden. Dette giver en videre negativ udvikling.
Ofte overreagerer markedet kortsigtet på nyheder, men underreagerer langsigtet. Problemer med en kontrakt eller produktlinje i dag giver direkte tab af indtjening på kort sigt. Det betyder imidlertid også noget for bedriftens langsigtede potentiale og muligheder for nye problemer i morgen. Dermed fortsætter aktier i faldende trender ofte med at falde.
Den forretningsmæssige udvikling i bedrifterne går ofte i langsigtede cyklusser. Alligevel vil markedet reagere kortsigtet på nyheder og andre impulser. En bedrift med et skrumpende marked eller øgende konkurrence og prispres vil typisk have en fundamental lav værdsættelse nær gulvet i en trendkanal, mens den vil have en høj værdsættelse nær taget. For fundamentalt baserede investorer vil det kunne være gunstigt at købe nær trendgulvet og sælge nær trendtaget. På den måde er der støtte nær trendgulvet og modstand nær trendtaget.
Figuren viser en aktie i en faldende trend, hvor det fundamentale nøgletal P/E (pris i forhold til indtjening) svinger mellem 8 ved trendgulvet og 10 ved trendtaget.
Varselsignaler for langsigtet vending op
- Aftagende volumen på nedgang og nær bunde.
- Øgende volumen på opgang og nær toppe.
- Kurs nær taget – især hvis der samtidig er horisontal støtte hér, og volumenet udvikles positivt.
Varselsignaler for kortsigtet reaktion op
- Kursen nær støtte samtidig med oversolgt RSI og gerne en positiv volumenudvikling.
Skal man købe ved varselsignaler?
Som nævnt varer faldende trender ofte længere end mange investorer tror, og det er let at købe for tidligt. Til tider kan man imidlertid gøre rigtig gode handler ved at købe på tidlige varsler om vending. Hvad, man vælger, bliver en risikovurdering. Vær opmærksom på, at man let kan lade sig narre af helt kortsigtede svingninger. Vær derfor bevist om, hvilken tidshorisont du investerer på og læg mindre vægt på analyser af andre tidshorisonter.
Det anses som høj risiko at købe en aktie i en faldende trendkanal, selvom varselsignaler om vending op er givet. Statistik, Investtech har beregnet, viser, at aktier i faldende trender falder videre på kort sigt og gør det klart svagere end markedet på lang sigt.
Investtech-forskning: Faldende trend
-5.8%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 5.8 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 3.4% |
| Referenceindeks | 9.2% |
| Merafkastning | -5.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 23289 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Mindre afkast fra aktier i faldende trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Trendsignaler under coronapandemien i 2020
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Svag udvikling efter salgssignal fra trend
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2008 – 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Horisontal trend
Horisontale trender indikerer, at investormassen er i balance. Nyheder og kortsigtede impulser gør, at aktien vil svinge på kort sigt, mens den holder sig nær et langsigtet ligevægtsniveau.
Aktier, der er i horisontale trender, signalerer at fortsætte en sidelænds udvikling.
Investorer, der købte, da aktien lå nær gulvet i trenden og var billig, vil være tilbøjelige til at købe igen, hvis aktien kommer ned på det samme niveau. Dette udgør en støtte ved gulvet. Tilsvarende vil investorer, som solgte, da aktien lå nær taget i trenden, huske det gode salg dér og være tilbøjelige til at sælge igen. Derfor bliver der modstand nær taget i kanalen. Med mindre der sker større ændringer for bedriften eller i markedet, vil aktien på denne måde fortsætte en sidelænds udvikling.
Kurs nær loftet i stigende trend
Stigende trender indikerer, at bedriften er inde i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er øgende. Aktier, der ligger i stigende trender, signalerer at stige videre inden for trendkanalen.
Når kursen ligger nær modstanden ved loftet i trendkanalen, er downsiden til gulvet i kanalen stor. Aktien kan da få en nedgang på kort sigt.
Et salg nær loftet kan imidlertid være en dårlig strategi. Dette gælder især på lang sigt. En af de typiske fejl, investorer gør, er at sælge aktier med gevinst for tidligt. En aktie i trendopgang stiger ofte meget længere end mange tror. Langsigtede investorer gør derfor ofte klogest i at sidde i aktien, selvom den er nær loftet.
Salg nær trendloftet i en stigende trend kan imidlertid også på kort sigt være en dårlig strategi. Når kursen er nær loftet, er muligheden for et brud op stor, i forhold til når kursen er i nedre halvdel af trendkanalen. Et brud op vil være et nyt køssignal og indikere en endda kraftigere stigningstakt fremover. Derfor vil det også for kortsigtede investorer ofte være rigtigt at sidde med en aktie nær et trendloft.
Hvad man vælger afhænger i høj grad af en risikoanalyse. En kurs nær trendloftet giver stor mulighed for et brud op, men også stor mulighed for en snarlig reaktion ned.
I Investtechs analyser tæller aktier i stigende trender lige positivt, uanset om kursen ligger nær gulvet, nær loftet, eller midt i trendkanalen. En aktie klassificeres som ”nær trendloftet”, hvis den ligger i den øvre femtedel af trendkanalen.
Stigende trend brudt op
Stigende trender indikerer, at bedriften er inde i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er øgende.
Aktier, der ligger i stigende trender, signalerer at stige videre. Trender varer ofte længere, end mange investorer tror, hvorfor mange sælger for tidligt. Ejer du en aktie, der ligger i en stigende trend, bør du typisk holde den. Leder du efter nye aktier at købe, bør du overveje at købe aktier, der ligger i stigende trender.
En stigende trend, der bliver brudt op, signalerer en kraftigt øgende købsinteresse hos investorerne. Dette er gerne initieret af fundamentale forhold i aktien. Det kan også skyldes, at mæglerhuse eller medier har sat selskabet i søgelyset, så flere investorer er blevet opmærksomme på det.
Et brud op er ofte starten på en videre opgang med en endda kraftigere stigningstakt end tidligere.
Særlige situationer
I sjældne tilfælde, især hvis trenden har varet længe, og volumenet er usædvanligt højt, kan brud op være tegn på et afslutningsrally: Alt ser positivt ud, og alle investorer vil være med. Dette fører til, at kursen skyder op, mens de sidste investorer køber sig ind. Hvis man i eftertiden igen ser en nedgang i kursen på højt volumen, er dette et klart varsel om en negativ vending i aktien.
Hovedregelen er imidlertid, at brud op på en stigende trend er et positivt signal.
I Investtechs analyser vil en aktie inde i en stigende trend og en aktie, der har brudt en stigende trend opad, være lige positive, alt andet lige.
Investtech-forskning: Stigende trend brudt op
+9.8%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 9.8 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 17.3% |
| Referenceindeks | 7.5% |
| Merafkastning | 9.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 6053 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Merafkast efter brud op fra stigende trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Merafkast efter købssignal fra trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Trendsignaler er stadig gode signaler
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2008 – 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Kurs nær gulvet i stigende trend
Stigende trender indikerer, at bedriften er inde i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er øgende. Aktier, der ligger i stigende trender, signalerer at stige videre inden for trendkanalen.
Når kursen ligger nær støtten ved gulvet i trendkanalen, er upsiden til taget i kanalen stor. Man har da mulighed for at gøre gode køb, givet at trendudviklingen fortsætter.
Samtidig er risikoen for et brud ned større, end når aktien ligger i den øvre halvdel af trendkanalen. Et brud ned er ikke noget salgssignal – se hjælp om brud ned på stigende trend – men aktien vil i så fald vurderes mindre positivt, end når kursen ligger inde i trenden.
Altså er det ikke altid mere gunstigt at købe en aktie nær gulvet i en trend, end når den er i midten eller i toppen.
I Investtechs analyser tæller aktier i stigende trender lige positivt, uanset om kursen ligger nær gulvet, nær taget, eller midt i trendkanalen. En aktie klassificeres som ”nær trendgulvet”, hvis den ligger i den nedre femtedel af trendkanalen.
Stigende trend brudt ned
Stigende trender indikerer, at bedriften er inde i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er øgende. Aktier, der ligger i stigende trender, signalerer at stige videre. Trender varer ofte længere end mange investorer tror, hvorfor mange sælger for tidligt.
Når en stigende trend bliver brudt ned, er det et signal om en ændring i stigningstakten. Stigende trender starter ofte med en kraftig stigningstakt, der aftager, som tiden går. Alligevel kan bedriften være inde i en langsigtet positiv udvikling og optimismen stadig nå nye investorgrupperinger og analytikere.
Figuren viser normalsituationen, når en stigende trend bliver brudt ned. Den oprindelige trend er tegnet i sort, mens den nye trend er tegnet med blåt.
Figuren viser fasene i, hvordan en trendvending ofte opstår. Varselsignaler gives ved brud på trendgulvet på vej ned fra B til C, mens salgssignal først gives ved punkt E, når kursen slutter under forrige bundpunkt.
Volumenudviklingen er vigtig
Hvis et brud ned sker på neutralt eller aftagende volumen, er det ofte blot et tegn på passivitet blandt investorerne. Dette er naturligt efter en positiv nyhedsstrøm og kan bruges af langsigtede investorer til at købe sig langsomt op.
Hvis bruddet ned derimod sker på øgende volumen, indikerer det, at aktive sælgere presser kursen ned for at komme af med aktier. Dette er et tegn på en mulig negativ vending i investorpsykologien og kan anses som et tidligt salgssignal. En bekræftelse af salgssignalet fås først, når aktiekursen bryder under den foregående bund i kursgrafen.
I Investtechs analyser vil en aktie, der har brudt en stigende trend ned, få en teknisk trendpointsum, der er halvdelen af, hvad en aktie inde i en stigende trend vil få.
Investtech-forskning: Stigende trend brudt ned
+2.3%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 2.3 procentpoint (%p) bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 14.3% |
| Referenceindeks | 12.0% |
| Merafkastning | 2.3%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 21567 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Aktier med brud ned fra stigende trend fortsætter med at stige
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Merafkast efter købssignal fra trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Trendsignaler er stadig gode signaler
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Brudd ned fra stigende trender og brudd opp fra fallende trender (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Kurs nær taget i faldende trend
Faldende trender indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende. Aktier, der ligger i faldende trender, signalerer at falde videre inden for trendkanalen.
Når kursen ligger nær modstanden ved taget i trendkanalen, er downsiden til gulvet i kanalen stor. Man har da mulighed for at gøre gode salg, givet at trendudviklingen fortsætter.
Samtidig er risikoen for et brud op større, end når aktien ligger i den nedre halvdel af trendkanalen. Et brud op er ikke noget købssignal – se hjælp om brud op på faldende trend – men aktien vil da vurderes mindre negativt, end når kursen ligger inde i trenden.
Altså er det ikke oplagt, at det er mere gunstigt at sælge en aktie nær taget i en trend, end når den er i midten eller nær gulvet.
I Investtechs analyser tæller aktier i faldende trender lige negativt, uanset om kursen ligger nær gulvet, nær taget, eller midt i trendkanalen. En aktie klassificeres som ”nær trendtaget”, hvis den ligger i den øvre femtedel af trendkanalen.
Faldende trend brudt op
Faldende trender indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende. Aktier, der ligger i faldende trender, signalerer at falde videre. Trender varer ofte længere end mange investorer tror, hvorfor mange køber for tidligt.
Når en faldende trend bliver brudt op, er det et signal om en ændring i stigningstakten. Faldende trender starter ofte med en stærk faldtakt, der aftager, som tiden går. Imidlertid kan bedriften være inde i en langsigtet negativ udvikling og pessimismen stadig nå nye investorgrupperinger og analytikere.
Figuren viser normalsituationen, når en faldende trend bliver brudt op. Den oprindelige trend er tegnet i sort, mens den nye trend er tegnet med blåt.
Figuren viser faserne i, hvordan en trendvending ofte opstår. Varselsignaler gives ved brud på trendtaget på vej op fra B til C, mens købssignal først gives ved punkt E, når kursen slutter over forrige toppunkt.
Volumenudviklingen er vigtig
Hvis et brud op sker på neutralt eller aftagende volumen, er det ofte bare et tegn på passivitet blandt investorerne. Dette er naturligt efter en negativ nyhedsstrøm og kan bruges til at få solgt ud af disse aktier, hvis man er blevet siddende i aktien.
Hvis bruddet op derimod sker på øgende volumen, indikeres at køberne aktivt må presse kursen op for at få fat på aktier. Dette er et tegn på en mulig positiv vending i investorpsykologien og kan da anses som et tidligt købssignal. En bekræftelse på købssignalet fås først, når aktiekursen bryder over den foregående top i kursgrafen.
I Investtechs analyser vil en aktie, som har brudt en faldende trend op, få en teknisk trendpointsum, der er halvparten af dét, en aktie inde i en faldende trend vil få. Det tæller halvt så negativt, når en faldende trend er brudt op, som når aktien er inde i en faldende trend, eller den faldende trend er brudt ned.
Investtech-forskning: Faldende trend brudt op
-1.7%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 1.7 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 8.3% |
| Referenceindeks | 10.0% |
| Merafkastning | -1.7%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 16075 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Brud op fra faldende trend giver merafkast på langt sigt
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Svag udvikling efter salgssignal fra trend
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Brudd ned fra stigende trender og brudd opp fra fallende trender (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2008 – 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Kurs nær gulvet i faldende trend
Faldende trender indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende. Aktier, der ligger i faldende trender, signalerer at falde videre inden for trendkanalen.
Når kursen ligger nær støtten ved gulvet i trendkanalen, er upsiden til taget i kanalen stor. Aktien kan da få en opgang på kort sigt.
Et køb nær gulvet kan imidlertid være en dårlig strategi. Dette gælder specielt på lang sigt. To af de typiske fejl, investorer laver, er for det første at sidde for længe på aktier med tab og for det andet at blive fristet til at gå ind i aktier, som er ”billige” efter en nedgang. En aktie i trendnedgang falder ofte meget længere, end mange tror. Langsigtede investorer gør derfor ofte klogest i at holde sig væk fra aktier i faldende trender, selv om de er nær gulvet.
Også kortsigtede køb nær trendgulv kan være en dårlig strategi. Når kursen er nær gulvet, er muligheden for et brud ned stor, i forhold til når kursen er i øvre halvdel af trendkanalen. Et brud ned vil være et nyt salgssignal og indikere en endda kraftigere faldtakt fremover. Derfor vil det også for kortsigtede investorer ofte være forkert at sidde med en aktie nær trendgulvet i en faldende kanal. Dette gælder især for aktier i små og mellemstore bedrifter, hvor risikoen for store kursudslag generelt er stor.
I Investtechs analyser tæller aktier i faldende trender lige negativt, uanset om kursen ligger nær gulvet, nær taget, eller midt i trendkanalen. En aktie klassificeres som ”nær trendgulvet”, hvis den ligger i den nedre femtedel af trendkanalen.
Faldende trend brudt ned
Faldende trender indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende.
Aktier, der ligger i faldende trender, signalerer at falde videre. Trender varer ofte længere end mange investorer tror, hvorfor mange køber for tidligt. Ejer du en aktie, der ligger i en faldende trend, bør du typisk sælge den. Leder du efter nye aktier at købe, bør du holde dig væk fra aktier, der ligger i faldende trender.
En faldende trend, der bliver brudt ned, signalerer stærkt øgende salgsinteresse hos investorerne. Dette kan gerne være initieret af fundamentale forhold i aktien, eller af at mæglerhuse eller medier har sat selskabet i søgelyset, hvorfor flere investorer er blevet opmærksomme på farerne og udfordringerne, selskabet står over for.
Et brud ned er ofte starten på en videre nedgang med en endda kraftigere faldtakt end tidligere.
Særlige situationer
I sjældne tilfælde, især hvis trenden har varet længe, og volumenet er usædvanligt højt, kan brud ned være tegn på et sell-off: Alt ser negativt ud, og alle investorer vil ud. Nogle mæglerhuse har tvangssolgt belånte aktier. Dette fører til, at kursen dundrer ned, mens de sidste investorer sælger sig ud. Hvis man herefter ser en opgang i kursen igen på højt volumen, signalerer dette en klar positiv stemningsændring hos investorerne. Dette er et varsel om en mulig vending op i aktien.
Hovedregelen er imidlertid, at brud ned på en faldende trend er et negativt signal.
I Investtechs analyser vil en aktie inde i en faldende trend og en aktie, der har brudt en faldende trend ned, være lige negativt, alt andet lige.
Investtech-forskning: Faldende trend brudt ned
-9.2%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 9.2 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | -0.7% |
| Referenceindeks | 8.5% |
| Merafkastning | -9.2%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 5108 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Mindre afkast efter brud ned fra faldende trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Svag udvikling efter salgssignal fra trend
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2008 – 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Horisontal trend brudt op
Brud op på en horisontal trend signalerer et positivt skifte i investorpsykologien og er et købssignal.
Horisontale trender indikerer, at investormassen er i balance over tid. Når kursen bryder op, er det et tegn på øget købsinteresse – der er en overvægt af købere i aktien. Dette kan typisk ske som følge af fundamentale nyheder. Især hvis et brud op sker på øgende volumen, signalerer det indledningen på en stigende trend og dermed en videre opgang på sigt.
Brud op på en horisontal trend er et kraftigere signal, hvis kursen samtidig er brudt over toppunkterne, som definerer trendtaget. I modsatte tilfælde vil der fortsat være modstand ved disse punkter, hvilket betyder, at kursen lettere kan falde tilbage igen.
Investtech-forskning: Horisontal trend brudt op
+19.1%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 19.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 29.4% |
| Referenceindeks | 10.3% |
| Merafkastning | 19.1%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 2540 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Solidt merafkast efter brud op fra vandret trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Merafkast efter købssignal fra trend
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Trendsignaler er stadig gode signaler
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Horisontal trend brudt ned
Brud ned på en horisontal trend signalerer et negativt skift i investorpsykologien, og er et salgssignal.
Horisontale trender indikerer, at investormassen er i balance over tid. Når kursen bryder ned, er det et tegn på øget salgsinteresse – der har været en overvægt af sælgere i aktien. Dette kan typisk komme som følge af fundamentale nyheder. Specielt hvis et brud ned sker på øgende volumen, signalerer det indledningen på en faldende trend og dermed en videre nedgang på sigt.
Brud ned på en horisontal trend er et kraftigere signal, hvis kursen samtidig har brudt under bundpunkterne, som definerer trendgulvet. I modsatte tilfælde vil der fortsat være støtte ved disse punkter, hvilket betyder, at kursen lettere kan stige tilbage igen.
Investtech-forskning: Horisontal trend brudt ned
-7.3%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 7.3 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 14.4% |
| Referenceindeks | 21.7% |
| Merafkastning | -7.3%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 2222 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Brud ned fra vandret trend er et salgssignal
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Svag udvikling efter salgssignal fra trend
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Trender – signalstatistikk Norden 2008 – 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Støtte og modstand Identifikation af støtte og modstand Kurs nær støtte Kurs nær modstand Brud op gennem modstand Brud ned gennem støtte Kurs over støtte Kurs under modstand Kurs mellem støtte og modstand
Støtte og modstand
Støtte og modstand er et af de mest centrale begreber inden for teknisk analyse. Ved at studere støtte og modstand kan vi få svar på følgende:
- Hvor vil kursen sandsynligvis vende?
- Hvor udløses købs- og salgssignaler?
Støtte og modstand bruges derfor til at finde gode købs- og salgsniveauer.
Hovedprincipper
Støtte angiver niveauer, hvor der antages at ligge et overskud af købere. Dette kan være, fordi mange har set, at aktien har vendt op fra disse niveauer tidligere, eller at aktien på dette niveau har en lav fundamental pris.
Modstand angiver niveauer, hvor der antages at ligge et overskud af sælgere. Her kan aktien have vendt ned tidligere, eller den kan af mange regnes som fundamental dyr.
Sædvanligvis bruges støtte og modstand således:
- Køb når aktien falder ned mod støtte.
- Sælg når aktien stiger op mod modstand.
- Køb når aktien bryder op gennem modstand.
- Sælg når aktien bryder ned gennem støtte.
Bemærk at kursen i områderne rundt om støtte- og modstandsniveauer ofte har høj volatilitet – altså store kortsigtede svingninger. Derfor bør man være forsigtig med at placere ordre direkte på støtte- og modstandsniveauerne. Ofte vil kursen ikke nå helt frem til de aktuelle niveauer. Hvis du ønsker at købe en aktie, kan det derfor være smart at placere en købsordre lidt over et støtteniveau. Tilsvarende kan det være klogt at placere en salgsordre lidt under et modstandsniveau.
Når kursen bryder igennem et modstandsniveau udløses et købssignal. Når den bryder gennem et støtteniveau udløses et salgssignal. Kursen kan da gå flere procent på kort tid. Hvis man ikke er hurtig med at handle, kan det være bedre at afvente en reaktion tilbage for at opnå en bedre kurs.
Figuren viser, hvordan man kan handle baseret på støtte og modstand. Køb nær støtte og sælg nær modstand. Køb ved brud på modstand.
I Investtechs grafer angives støtte med grønne horisontale linjer og modstand med røde linjer. Styrken i støtte- og modstandsniveauet angives med en til tre stjerner, hvor tre er kraftigst. Støtte vil altid være under dagens kurs, mens modstand altid vil være over.
Særlige situationer
Støtte og modstand er særligt vigtig, når markedet bevæger sig sidelænds. Da kan man opnå rigtigt gode resultater ved at købe nær støtte og sælge nær modstand.
Hvis en aktie er i en trendbevægelse, altså en stigende eller en faldende trend, vil trenden imidlertid overstyre støtte- og modstand.
Aktier i stigende trender
Stigende trender er generelt kraftige og pålidelige positive bevægelser. Stigende trender fortsætter længere end mange investorer tror og bryder ofte op gennem modstand. Når dette sker udløses købssignal, og kursen kan stige ekstra kraftigt.
I udgangspunktet skal man derfor – især hvis man er langsigtet – ikke sælge en aktie i en stigende trend, selv om den nærmer sig modstand.
Derimod kan man med fordel købe aktier i stigende trender, når kursen herudover nærmer sig horisontal støtte.
Aktier i faldende trender
For faldende trender gælder det modsatte af stigende trender.
Generelt skal man ikke købe aktier i faldende trender, selv om de nærmer sig støtte. Der er stor fare for brud ned, og dertil udløsning af salgssignal.
Derimod kan man med fordel sælge aktier i faldende trender, når kursen har reageret op mod horisontal modstand.
Identifikation af støtte og modstand
Støtte angiver niveauer, hvor der antages at ligge et overskud af købere. Modstand angiver niveauer, hvor der antages at ligge et overskud af sælgere. Investtech prøver at finde disse niveauer ved at se på, hvordan investorerne tænker.
Hvorfor vil en investor købe, når kursen falder til et bestemt kursniveau? Flere forhold gør sig gældende:
- Investoren mener, at aktien er fundamental billig på dette niveau.
- Investoren har set, at aktien tidligere er vendt op fra dette niveau, uden at have fået købt. Han eller hun ser, at andre har gjort gode handler og vil være med denne gang.
- Investoren har tidligere købt aktien på dette niveau og ved at det var en god handel. Han eller hun ønsker derfor at gentage succesen og køber igen.
- Investoren ser, at aktien nærmer sig et rundt tal, såsom 10, 20 eller 50. Det giver øget opmærksomhed. Det er samtidig lettere at tænke, at en aktie er billig, hvis den bryder et sådant niveau, end hvis den bevæger sig mellem for eksempel 36 og 38 kroner, og man ønsker derfor at købe i forvejen.
Omtrent tilsvarende gælder for, hvorfor investorer ønsker at sælge en aktie.
Følgende forhold er dermed vigtige ved identifikation af støtte og modstand:
- Toppe og bunde i kursgrafen (pivotpunkter). A i figuren.
- Kursniveauer, hvor mange aktier er omsat (højt akkumuleret volumen). B i figuren.
- Runde tal. C i figuren.
Investtech har computere, der kører matematiske rutiner for at finde de bedste støtte- og modstandsniveauer. Aktuelle niveauer bliver identificeret, og deres styrke beregnes ved blandt andet at se på, hvor mange tidligere toppe og bunde grafen har nær de aktuelle kurser. Beregningen gøres på ny hver dag, og alle kurserne i den gældende graf bliver brugt som input.
Kurs nær støtte
Kursen ligger nær støtte. Her er aktien vendt op tidligere. Mange investorer anser prisen som rimelig og vil være tilbøjelige til at købe igen.
En aktie, der ligger nær et støtteniveau, indikeres at stige. Definitionen på støtte antyder, at flere og flere købere kommer frem, jo nærmere kursen går mod støtteniveauet. Ønsker man at købe, kan det derfor være gunstigt at lægge en købsordre lidt over støtteniveauet.
Vær opmærksom på at brud ned på støtte vil udløse et salgssignal. Da kan kursen falde meget på kort tid. Især hvis volumenudviklingen er negativ, eller aktien viser en faldende trend, kan det være risikabelt at købe på støtte.
Investtech-forskning: Kurs nær støtte
-0.7%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 0.7 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 8.9% |
| Referenceindeks | 9.6% |
| Merafkastning | -0.7%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 39112 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Støtte og modstand: Forskningsresultater sår tvivl om købssignaler
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Farlig å kjøpe på støtte
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Svage signaler fra kurser nær ved støtte eller modstand
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter test av støtte og motstand i aksjekurser, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Kurs nær modstand
Kursen ligger nær modstand. Her har aktien vendt ned tidligere. Mange investorer anser den som dyr og vil være tilbøjelige til at sælge.
En aktie, der ligger nær et modstandsniveau, indikeres at falde. Definitionen på modstand antyder, at flere og flere sælgere kommer frem jo nærmere kursen går mod modstandsniveauet. Ønsker man at sælge, kan det derfor være gunstigt at lægge en salgsordre lidt under modstandsniveauet.
Vær opmærksom på at brud op på modstand vil udløse et købssignal. Da kan kursen stige meget på kort tid. Især hvis volumenudviklingen er positiv, eller aktien viser en stigende trend, kan det være gunstigt at vente med at sælge på modstand.
Investtech-forskning: Kurs nær modstand
+0.4%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit udviklet sig på linje med markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 0.4 procentpoint (%p) bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 10.0% |
| Referenceindeks | 9.7% |
| Merafkastning | 0.4%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 43921 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Støtte og modstand: Rentabelt at købe aktier, som ligger nær modstand
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Svage signaler fra kurser nær ved støtte eller modstand
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter test av støtte og motstand i aksjekurser, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Brud op gennem modstand
Brud op gennem modstand er et købssignal. Dette gælder især, hvis volumenet øges samtidigt. Sælgerne, som lå her, er væk, men der er fortsat et købspres i aktien.
En aktie, der for nylig er brudt op gennem et modstandsniveau, forventes at stige videre. Ved at købe sådanne aktier kan man komme tidligt ind i en opgangsfase. Hvis aktien har gået langt efter bruddet, kan man få en bedre kurs ved at vente på en reaktion tilbage.
Bemærk at aktier med faldende trender ofte giver falske købssignaler ved brud op gennem modstand. Skal man købe sådanne aktier, bør det være et langsigtet og kraftigt modstandsniveau, der er brudt, og bruddet bør følges af øgende volumen og positiv volumenudvikling.
Investtech-forskning: Brud op gennem modstand
+4.1%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 4.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 15.1% |
| Referenceindeks | 11.0% |
| Merafkastning | 4.1%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 36878 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Støtte og modstand – oversigtsartikel
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Brud op gennem modstand/ned gennem støtte giver værdifulde tekniske signaler
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter test av og brudd på støtte og motstand i aksjekurser, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Brud ned gennem støtte
Brud ned gennem støtte er et salgssignal. Dette gælder især, hvis volumenet øges samtidigt. Køberne, som lå her, er væk, men der er fortsat et salgspres i aktien.
En aktie, der for nylig er brudt ned gennem et støtteniveau, forventes at falde videre. Ved at sælge sådanne aktier eller afstå fra at købe kan man undgå et videre fald. Hvis aktien er faldet meget efter bruddet, kan man få en bedre kurs ved at vente på en reaktion tilbage.
Bemærk at aktier med stigende trender ofte giver falske salgssignaler ved brud ned gennem modstand. Ejer man sådanne aktier, bør det typisk være et langsigtet og kraftigt støtteniveau, der er brudt – helst på højt volumen – før man sælger.
Investtech-forskning: Brud ned gennem støtte
-2.8%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 2.8 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 8.4% |
| Referenceindeks | 11.2% |
| Merafkastning | -2.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 33919 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Støtte og modstand – oversigtsartikel
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Brud op gennem modstand/ned gennem støtte giver værdifulde tekniske signaler
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter test av og brudd på støtte og motstand i aksjekurser, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Kurs over støtte
Kursen ligger over et støtteniveau, hvor aktien har vendt op tidligere. Mange investorer vil anse den som rimelig, hvis den igen skulle falde mod støtten, og vil da være tilbøjelige til at købe.
Støtte er niveauer, hvor der antages, at mange købere kommer frem. Det antages sædvanligvis, at aktien ikke vil falde under støtten. Støtte bruges derfor ofte til at beregne downsiden i aktien, især for kortsigtede investorer. En aktie, hvor der er langt ned til støtte, vil have en større downside end en aktie, som ligger nær støtte.
Det er specielt i stigende og sidelænds trender, at støtte giver utryk for downsiden i aktien. Hvis der samtidig er lidt eller ingen modstand over dagens kurs, er upsiden ofte høj.
Investtech-forskning: Kurs over støtte
+10.1%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 10.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 18.2% |
| Referenceindeks | 8.1% |
| Merafkastning | 10.1%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 32531 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Støtte og modstand: Købssignal når aktien ligger over støtte og ikke har modstand
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Gode købssignaler, når kursen ligger over støtte og mangler modstand
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Støtte- og modstandsniveauer er vigtige indikatorer
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Kurs under modstand
Kursen ligger under et modstandsniveau, hvor aktien har vendt ned tidligere. Mange investorer vil anse den som dyr, hvis den igen skulle stige mod modstanden, og vil da være tilbøjelige til at sælge.
Modstand er niveauer, hvor det antages, at mange sælgere kommer frem. Det antages sædvanligvis, at aktien ikke vil stige over modstanden. Modstand bruges derfor ofte til at beregne upsiden i en aktie – især for kortsigtede investorer. En aktie, hvor der er langt op til modstand, vil have en større upside end en aktie, som ligger nær modstand.
Det er specielt i faldende og sidelænds trender, at modstand giver udtryk for upsiden i aktien. Hvis der samtidig er lidt eller ingen støtte under dagens kurs, er downsiden ofte stor.
Investtech-forskning: Kurs under modstand
-7.1%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 7.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 4.5% |
| Referenceindeks | 11.6% |
| Merafkastning | -7.1%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 17487 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Støtte og modstand: Gode salgssignaler fra aktier, der ligger under modstand og mangler støtte
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Gode købssignaler, når kursen ligger over støtte og mangler modstand
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Støtte- og modstandsniveauer er vigtige indikatorer
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Kurs mellem støtte og modstand
Kursen ligger mellem støtte og modstand. Mange investorer vil anse kursen som billig nær støtten og dyr nær modstanden. Et brud op vil være et købssignal, mens et brud ned vil være et salgssignal.
Når kursen i en aktie ligger mellem et støtte- og et modstandsniveau uden at ligge nær nogen af dem, giver dette ingen signaler om den videre retning for aktien.
Hvis kursen falder ned mod støtten, indikeres at den skal vende og stige op igen. Dette gælder især, hvis trenden er stigende.
Hvis kursen stiger op mod modstanden, indikeres at den skal vende og falde ned igen. Dette gælder især, hvis trenden er faldende.
Kurs i støtte/modstandskanal
Kursen ligger i en smal kanal mellem støtte og modstand. Brud op vil være købssignal, mens brud ned vil være salgssignal.
Når kursen ligger i et område, hvor den har vendt flere gange tidligere, og der har været høj omsætning, siger vi, at den ligger i en støtte/modstandskanal. Ofte vil kursen fortsætte en sådan sidelænds udvikling en stund. Der bygges da let en spænding op i aktien. Når kursen bryder ud af kanalen, kan et kraftigt købs- eller salgssignal udløses.
Ofte vil sådanne situationer medføre, at der dannes en rektangelformation i grafen. Særligt brud op fra sådanne formationer har vist sig at være pålidelige købssignaler.
(TOP)
KursformationerKøbssignal fra rektangelformationSalgssignal fra rektangelformationRektangelformation under utviklingKøbssignal fra omvendt-hoved-og-skuldre-formationOmvendt-hoved-og-skuldre-formation under utviklingSalgssignal fra hoved-og-skuldre-formationHoved-og-skuldre-formation under utviklingKøbssignal fra dobbel-bund-formationSalgssignal fra dobbel-top-formation
Kursformationer
Kursgrafen viser, hvordan optimismen hos investorerne har svinget over tid. Ved at se, hvilke opture og nedture de har været gennem, kan vi sige noget om, hvad de tænker og føler. På den måde kan vi også sige noget om, hvad de vil gøre fremover.
Visse mønstre, kaldet kursformationer, kan forklares med præcise beskrivelser af investorernes psykologiske tilstande. Når disse dannes i kursgrafer gives klare købs- eller salgssignaler. Identifikation og handel på kursformationer er meget centralt i teknisk analyse.
Investtech har lavet computerprogrammer, som identificerer formationer og tegner dem ind i graferne. Købssignaler angives med grønne pile og salgssignaler med røde pile. Højden på pilene angiver forventet kursbevægelse.
Hovedprincipper
- Køb aktier som har givet købssignal fra kursformation.
- Sælg aktier som har givet salgssignal fra kursformation.
Topformationer
Hoved-og-skuldre-formation
Dobbel-top-formation
Rektangelformation
- Varsler at en stigende trend er ovre, og at en faldende trend starter.
- Sælg!
Bundformationer
Omvendt-hoved-og-skuldre-formation
Dobbel-bund-formation
Rektangelformation
- Varsler at en faldende trend er ovre, og at en stigende trend starter.
- Køb!
Fortsættende formationer
Rektangelformation køb
Rektangelformation sælg
- Varsler at en konsolideringssituation er ovre.
- Kan give købssignal om, at en stigende trend fortsætter op.
- Kan give salgssignal om, at en faldende trend fortsætter ned.
Vigtige detaljer
- Kraften bag en kursbevægelse beskrives med volumenet. En øgning i volumenet forstærker et signal fra en formation. En reduktion i volumenet er ofte tegn på et falskt signal.
- Ofte kan kursen gå meget direkte efter et brud. Derfor bør man handle hurtigt ved et brud. Imidlertid kan kursen mange gange bevæge sig tilbage igen lidt senere, så var man for sen på den i første omgang, kan man ofte få en ny mulighed.
- Selv om kursen når kursmålet (højden på pilen), kan aktien ofte gå meget længere. Kursformationer varsler indledning eller fortsættelse af trender. Trender er den kraftigste indikator, vi har. Så længe trenden er intakt, bør positionen sædvanligvis holdes.
Købssignal fra rektangelformation
Købssignal fra en rektangelformation signalerer, at optimismen hos investorerne er øgende, og at aktien fortsætter eller indleder en stigende trend.
Volumenet er en god indikator på styrken i købssignalet. Højt volumen på opgang betyder, at aggressive købere er gået stadigt højere op i pris for at få købt. Dette er positivt for den videre udvikling. Højt volumen og positiv volumenbalance vil forstærke et købssignal.
Rektangelformationer er sædvanligvis fortsættelsesformationer. Det vil sige, at kursen sædvanligvis fortsætter i den langsigtede retning eller i den langsigtede trend, som den var i før formationen. Rektangelformationer, som giver købssignal i stigende trender, anses derfor for at give kraftigere signaler end rektangelformationer, der giver købssignal i faldende trender.
Der kan gives falske købssignaler fra små rektangelformationer. Dette gælder især, når formationen er lille, når aktien fortsat ligger inde i en faldende trendkanal, og når volumenudviklingen er negativ. Ved købssignal fra en rektangelformation bør man derfor vurdere aktien som helhed og ikke udelukkende se på købssignalet. Mange investorer har købt langsigtede tabere for tidligt ved svage købssignaler fra rektangelformationer.
Følgende gælder:
- Lange rektangelformationer er kraftigere end korte.
- Købssignaler med positiv volumenudvikling er kraftigere end købssignaler med negativ volumenudvikling.
- Købssignaler, når grafen viser en stigende trend, er kraftigere, end når grafen viser en faldende trend.
- Købssignaler med klart brud på en faldende trend, inklusiv brud over forrige pivotbund, er kraftigere, end hvis trend og pivotbund ikke er brudt.
Investtech-forskning: Købssignal fra rektangelformation
+9.0%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 9.0 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 19.8% |
| Referenceindeks | 10.8% |
| Merafkastning | 9.0%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 3368 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Formationer gav ikke væsentlige signaler under coronapandemien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursformationer 2008 – 2020
- Forskningsartikel: Sterk meravkastning etter kjøpssignaler fra rektangelformasjoner
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Signalstatistikk kursformasjoner under koronapandemien, Norden 2019-2020. (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Kursformasjoner – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Salgssignal fra rektangelformation
Salgssignal fra en rektangelformation signalerer, at pessimismen hos investorerne er øgende, og at aktien fortsætter eller indleder en faldende trend.
En aktie, der har givet salgssignal fra en rektangelformation, indikerer at falde videre. Dette gælder især, når aktiekursen allerede ligger i en faldende trendkanal. Investorerne har fået sig en ny negativ overraskelse, som har udløst signalet, og frygten er øgende.
Detaljer
Volumenet er en god indikator på styrken i salgssignalet. Højt volumen på nedgang betyder, at aggressive sælgere er gået stadigt ned i pris for at få solgt. Dette er negativt for den videre udvikling. Højt volumen og negativ volumenbalance vil forstærke et salgssignal.
Rektangelformationer er sædvanligvis fortsættelsesformationer. Det vil sige, at kursen sædvanligvis fortsætter i den langsigtede retning eller i den langsigtede trend, som den var i før formationen. Rektangelformationer, som giver salgssignal i faldende trender, anses derfor for at give kraftigere signaler end rektangelformationer, som giver salgssignal i stigende trender.
Der kan gives falske salgssignaler fra små rektangelformationer. Dette gælder specielt, når formationen er lille, når aktien fortsat ligger inde i en stigende trendkanal, og når volumenudviklingen er positiv. Ved salgssignal fra en rektangelformation bør man derfor vurdere aktien som helhed og ikke udelukkende se på salgssignalet. Mange investorer har solgt langsigtede vindere for tidligt ved svage salgssignaler fra rektangelformationer.
Følgende gælder:
- Lange rektangelformationer er kraftigere end korte.
- Salgssignaler med negativ volumenudvikling er kraftigere end salgssignaler med positiv volumenudvikling.
- Salgssignaler, når grafen viser en faldende trend, er kraftigere, end når grafen viser en stigende trend.
- Salgssignaler med klart brud på en stigende trend, inklusiv brud under forrige pivotbund, er kraftigere, end hvis trend og pivotbund ikke er brudt.
Investtech-forskning: Salgssignal fra rektangelformation
-6.6%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 6.6 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 4.3% |
| Referenceindeks | 10.9% |
| Merafkastning | -6.6%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 2677 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Formationer gav ikke væsentlige signaler under coronapandemien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursformationer 2008 – 2020
- Forskningsartikel: Gode salgssignaler fra rektangelformasjoner
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Signalstatistikk kursformasjoner under koronapandemien, Norden 2019-2020. (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Kursformasjoner – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Rektangelformation under udvikling
En rektangelformation markerer en konsolidering i markedet. Jo længere formationen udvikler sig, jo højere pres bygges der op blandt investorerne. Når formationen brydes, følges det gerne af en kraftig kursbevægelse i samme retning.
Købssignal fra sådanne formationer har givet statistisk gode signaler ifølge Investtechs forskningsrapporter for flere børser.
Følg med når rektangelformationer udvikles. Især hvis kursen samtidig ligger i en stigende trend, og volumenudviklingen er positiv, gives kraftige købssignaler. Brud ned giver kraftige salgssignaler, især når kursen samtidig ligger i en faldende trend, og volumenudviklingen er negativ.
Omvendt-hoved-og-skuldre-formation
Købssignal fra en omvendt-hoved-og-skuldre-formation signalerer, at optimismen hos investorerne er øgende, og at aktien indleder en stigende trend. Mange regner sådanne formationer som nogle af de mest pålidelige signaler inden for teknisk analyse.
En omvendt-hoved-og-skuldre-formation er en bundformation, som markerer slutningen på en nedgangsperiode. Formationen består af en venstre skulder, et hoved og en højre skulder forbundet med en halslinje. Købssignalet gives, når kursen bryder halslinjen på vej op fra højre skulder.
Ved den venstre skulder er investorerne negative. Trenden er faldende, og det ser sort ud for selskabet. Under dannelsen af hovedet aftager pessimismen. Her kan aktien bryde ud af en faldende trendkanal, og køberne kan blive mere aggressive eller sælgerne mere passive. Ved den højre skulder klarer pessimisterne ikke at presse kursen ned til ny bundnotering. I stedet presser køberne kursen op gennem halslinjen, og købssignalet udløses. Aktien bryder modstanden ved halslinjen og indleder en stigende trend.
En aktie, som har givet købssignal fra en omvendt-hoved-og-skuldre-formation, indikeres at stige videre – mindst lige så meget som formationens højde.
Bemærk at der kan opstå falske købssignaler fra små omvendt-hoved-og-skuldre-formationer i langsigtede faldende trender. Disse kan af og til opdages ved, at volumenet på bruddet er aftagende. Da der kun er lidt kraft bag kursbevægelsen, kan aktien let bryde ned igen og fortsætte den faldende trend. I sådanne tilfælde kan det være gunstigt at vente med køb og i stedet se den videre kursudvikling an, også efter købssignalet. Dette gælder især, hvis aktien fortsat ligger inde i en faldende trend eller har modstand fra tidligere toppunkter.Til tider får vi gode indikationer om et kommende brud før halslinjen brydes. Aftagende volumen ved, eller på vej ned mod, bunden af højre skulder indikerer, at sælgerne er passive. Øgende volumen på vej op fra hovedet eller på vej op fra højre skulder indikerer, at køberne er aggressive. Aggressive købere og passive sælgere er et godt miks og en klar indikation om, at optimismen i aktien er øgende, og at et brud op vil komme. I sådanne situationer kan det være gunstigt at købe før købssignalet udløses.
Investtech-forskning: Omvendt-hoved-og-skuldre-formation
+4.3%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 4.3 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 14.0% |
| Referenceindeks | 9.7% |
| Merafkastning | 4.3%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 1212 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Merafkast efter købssignaler fra omvendt-hoved-og-skulder-formationer
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursformationer 2008 – 2020
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter signaler fra hode-og-skuldre-formasjoner og omvendt-hode-og-skuldre-formasjoner i aksjekurser – mellomlang sikt, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Kursformasjoner – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Omvendt-hoved-og-skuldre-formation under udvikling
En mulig omvendt-hoved-og-skuldre-formation er under udvikling. Den vil kunne udløse et kraftigt købssignal.
Signaler fra sådanne formationer anses som nogle af de kraftigste købssignaler inden for teknisk analyse. Vær opmærksom på, at et signal snart vil kunne udløses. I nogle situationer kan det være gunstigt, at købe før købssignalet udløses, da dette giver en klart større upside.
Vigtige indikatorer på et kommende brud op er:
- Positiv volumenbalance
- Brud på faldende trend
- Øgende volumen på vej op fra hovedet
- Aftagende volumen på vej ned mod højre skulder
- Øgende volumen på vej op fra højre skulder
Hvis volumenudviklingen derimod er negativ, og aktien fortsat ligger i en faldende trend, indikeres frygt hos investorerne og en videre negativ udvikling for aktien.
Hoved-og-skuldre-formation
Salgssignal fra en hoved-og-skuldre-formation signalerer, at pessimismen hos investorerne er øgende, og at aktien indleder en faldende trend. Mange regner sådanne formationer som nogle af de mest pålidelige signaler inden for teknisk analyse.
En hoved-og-skuldre-formation er en topformation, som markerer slutningen på en opgangsperiode. Formationen består af en venstre skulder, et hoved og en højre skulder forbundet med en halslinje. Salgssignalet gives, når kursen bryder halslinjen på vej ned fra højre skulder.
Ved den venstre skulder er investorerne optimister. Trenden er stigende, og det ser lyst ud for selskabet. Under dannelsen af hovedet aftager optimismen. Her kan aktien bryde ud af trendkanalen, og køberne kan blive mere passive eller sælgerne mere aggressive. Ved den højre skulder klarer optimisterne ikke at presse kursen op til ny topnotering. I stedet presser sælgerne kursen ned gennem halslinjen, og salgssignalet udløses. Aktien bryder støtten ved halslinjen og indleder en faldende trend.
En aktie, der har givet salgssignal fra en hoved-og-skuldre-formation, indikeres at falde videre, mindst lige så meget som formationens højde.
Bemærk at der kan opstå falske salgssignaler fra små hoved-og-skuldre-formationer i langsigtede stigende trender. Disse kan af og til opdages ved, at volumenet på bruddet er aftagende. Når dette sker, er der kun lidt styrke bag kursbevægelsen, og aktien kan let bryde op igen og fortsætte den stigende trend. I sådanne situationer kan det være gunstigt at holde aktien og afvente videre udvikling også efter salgssignalet. Dette gælder især, hvis aktien fortsat ligger inde i en stigende trend eller har støtte fra tidligere bundpunkter.
Til tider får vi gode indikationer på et kommende brud før halslinjen brydes. Aftagende volumen ved, eller på vej op mod toppen af højre skulder indikerer, at køberne er passive. Øgende volumen på vej ned fra hovedet eller på vej ned fra højre skulder indikerer, at sælgerne er aggressive. Passive købere og aggressive sælgere er et dårlig miks og en klar indikation på, at pessimismen i aktien er øgende, og at et brud ned vil komme. I sådanne situationer kan det være gunstigt at sælge før salgssignalet udløses.
Investtech-forskning: Hoved-og-skuldre-formation
-1.0%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 1.0 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 8.3% |
| Referenceindeks | 9.3% |
| Merafkastning | -1.0%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 1444 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Salgssignaler fra hoved-og-skulder-formationer er varieret forudsigende
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursformationer 2008 – 2020
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter signaler fra hode-og-skuldre-formasjoner og omvendt-hode-og-skuldre-formasjoner i aksjekurser – mellomlang sikt, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Kursformasjoner – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Hoved-og-skuldre-formation under udvikling
En mulig hoved-og-skuldre-formation er under udvikling. Den vil kunne udløse et kraftigt salgssignal.
Signaler fra sådanne formationer anses som nogle af de kraftigste salgssignaler inden for teknisk analyse. Vær opmærksom på, at et signal snart vil kunne udløses. I nogle situationer kan det være gunstigt, at sælge før salgssignalet udløses for at undgå risikoen for et større tab.
Vigtige faretegn er:
- Negativ volumenbalance
- Brud på stigende trend
- Øgende volumen på vej ned fra hovedet
- Aftagende volumen på vej op mod højre skulder
- Øgende volumen på vej ned fra højre skulder
Hvis volumenudviklingen derimod er positiv, og aktien fortsat ligger i en stigende trend, indikeres optimisme hos investorerne og en videre positiv udvikling for aktien.
Købssignal fra dobbel-bund-formation
Købssignal fra en dobbel-bund-formation signalerer, at optimismen hos investorerne er øgende, og at aktien indleder en stigende trend.
En dobbel-bund-formation er en bundformation, som markerer slutningen på en nedgangsperiode. Formationen består af to bunde, som er omtrent lige dybe. Købssignalet gives, når kursen bryder op over bundene.
Ved den første bund er investorerne pessimister. Trenden er faldende, og det ser sort ud for selskabet. Ved dannelsen af den anden bund mindskes pessimismen. Mange bliver positivt overraskede, når aktien ikke falder under den foregående bund og dermed måske ikke fortsætter den faldende trend. Når kursen bryder over toppen mellem bundene, brydes samtidig modstanden, som har ligget her. Da er pessimismen blevet afløst af gryende optimisme, og en stigende trend er startet.
En aktie, som har givet købssignal fra en dobbel-bund-formation, indikeres at stige videre, mindst lige så meget som formationens højde.
Detaljer
Der gives ganske ofte falske købssignaler fra dobbel-bund-formationer. Dette gælder især, når formationen er lille, når aktien fortsat ligger inde i en faldende trendkanal, og når volumenudviklingen er negativ. Ved købssignal fra en dobbel-bund-formation bør man derfor vurdere aktien som helhed og ikke udelukkende se på købssignalet. Mange investorer har købt taberaktier for tidligt efter svage signaler fra dobbel-bund-formationer.
Følgende gælder:
- Store dobbel-bund-formationer er kraftigere end små.
- Købssignaler med positiv volumenudvikling er kraftigere end købssignaler med negativ volumenudvikling.
- Købssignaler med klart brud på en faldende trend, inklusiv brud over forrige pivottop, er kraftigere, end hvis trend og pivottop ikke er brudt.
Investtech-forskning: Købssignal fra dobbel-bund-formation
-2.0%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 2.0 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 7.5% |
| Referenceindeks | 9.5% |
| Merafkastning | -2.0%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 2317 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Købssignaler fra kortsigtede dobbelt bund-formationer går imod etableret teknisk analyseteori
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursformationer 2008 – 2020
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter signaler fra dobbel topp- og dobbel bunn-formasjoner i aksjekurser – mellomlang sikt, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Kursformasjoner – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Salgssignal fra dobbel-top-formation
Salgssignal fra en dobbel-top-formation signalerer, at pessimismen hos investorerne er øgende, og at aktien indleder en faldende trend.
En dobbel-top-formation er en topformation, som markerer slutningen på en opgangsperiode. Formationen består af to toppe, der er omtrent lige høje. Salgssignalet gives, når kursen bryder ned under toppene.
Ved den første top er investorerne optimister. Trenden er stigende, og det ser lyst ud for selskabet. Ved dannelsen af den anden top aftager optimismen. Mange bliver skuffede, når aktien ikke når over den foregående top og således måske ikke fortsætter den stigende trend. Når kursen bryder under bunden mellem toppene, brydes samtidig støtten, som har ligget her. Altså er optimismen blevet afløst af øgende pessimisme, og en faldende trend er startet.
En aktie, som har givet salgssignal fra en dobbel-top-formation, indikeres at falde videre, mindst lige så meget som formationens højde.
Detaljer
Der gives ganske ofte falske salgssignaler fra dobbel-top-formationer. Dette gælder især, når formationen er lille, når aktien fortsat ligger inde i en stigende trendkanal, og når volumenudviklingen er positiv. Ved salgssignal fra en dobbel-top-formation bør man derfor vurdere aktien som helhed og ikke udelukkende se på salgssignalet. Mange investorer har solgt langsigtede vindere for tidligt efter svage signaler fra dobbel-top-formationer.
Følgende gælder:
- Store dobbel-top-formationer er kraftigere end små.
- Salgssignaler med negativ volumenudvikling er kraftigere end salgssignaler med positiv volumenudvikling.
- Salgssignaler med klart brud på en stigende trend, inklusiv brud under forrige pivotbund, er kraftigere, end hvis trend og pivotbund ikke er brudt.
Investtech-forskning: Salgssignal fra dobbel-top-formation
+1.8%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 1.8 procentpoint (%p) bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 13.4% |
| Referenceindeks | 11.6% |
| Merafkastning | 1.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 2987 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Salgssignaler fra dobbelt top-formationer har svag signalkraft
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursformationer 2008 – 2020
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter signaler fra dobbel topp- og dobbel bunn-formasjoner i aksjekurser – mellomlang sikt, Norden 1996-2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Kursformasjoner – signalstatistikk Norden 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
(TOP)
Volumenanalyse Positiv volumenbalance Negativ volumenbalance Pris/volumen-korrelation Positiv pris/volumen-korrelation Negativ pris/volumen-korrelation Candlesticks
Volumenanalyse
Volumenanalyse er stærkt undervurderet blandt tekniske analytikere. Ofte giver volumenanalyse kraftige advarsler, når en aktie ellers ser teknisk positiv ud. Volumenanalyse bruges ofte for at få bekræftet styrken bag købs- og salgssignaler.
Investtech har to vigtige indikatorer på volumen, henholdsvis volumenbalance og pris/volumen-korrelation. Derudover har vi kortsigtede candlestick-grafer, som er et godt udgangspunkt for detaljerede kortsigtede volumenanalyser.
Hvordan bruges volumenanalyse?
Hovedgrundlaget for Investtechs koncept er trendanalyse. Dette inkluderer direkte visuel trendanalyse, støtte og modstand samt formationsanalyse.
Sædvanligvis laver man en trendanalyse først, herefter bruger man volumen til at bekræfte eller afkræfte, hvad man ser i trendanalysen. Hvis begge dele er positive, kan man købe en aktie. Når man er inde i en aktie, bruger man volumenanalyse til at måle aktiens sundhedstilstand, for at få bekræftet en positiv udvikling eller få varsel om en mulig negativ vending.
Retningslinjer
- Overvejer du at købe en aktie, er det en styrke hvis den er positiv på volumen.
- Overvejer du at købe en aktie, men den er negativ på volumen, anbefales det at vente eller se efter andre aktier.
- Ejer du en aktie, som er positiv på volumen og trend, anbefales det at holde.
- Ejer du en aktie, som er positiv på trend, men negativ på volumen, anbefales det at følge aktien nøje. Vær klar til at sælge, hvis også trendsignaler bliver negative.
Bemærk at volumenindikatorer er relativt kortsigtede indikatorer. De kan let påvirkes af støj. Derfor bør man være forsigtig med at tillægge volumen stor vægt, hvis man investerer langsigtet og for eksempel handler aktier i langsigtede trender. Samtidig kan volumenindikatorerne meget hurtigt opfange stemningsændringer hos investorerne, således at man kan komme tidligt ind eller ud af aktier, før masserne kommer i bevægelse. Volumenanalyse anses derfor som et meget vigtigt element for kortsigtede og aktive investorer.
Investtechs volumenindikatorer
Volumenbalance
Positiv volumenbalance forstærker købssignaler fra andre indikatorer, mens negativ volumenbalance forstærker salgssignaler. Ligeledes vil positiv volumenbalance styrke eller bekræfte en stigende trend, mens negativ volumenbalance vil bekræfte en faldende trend.
Korrelation mellem prisudvikling og volumenudvikling
Korrelationen mellem prisudvikling og volumenudvikling viser, om volumenet bekræfter trendbilledet, eller om det varsler en kommende vending.
Candlesticks
Candlesticks er det bedste værktøj, når man skal lave en detaljeret kortsigtet volumenanalyse. Ved hjælp af candlesticks kan man identificere signaler, før de ses i kursbilledet, få god hjælp ved kortsigtet timing og limit setting og ikke mindst styrke eller svække mere langsigtede trendsignaler.
Positiv volumenbalance
Positiv volumenbalance er et sundhedstegn. Det viser, at aktien stiger på højt volumen, mens den reagerer tilbage på lavt volumen. Dette indikerer, at investorer er bange for ikke at komme ind i aktien, når noget sker, mens de er afventende med at sælge på faldende kurser.
Volumenbalance anses som en meget vigtig indikator. Den bruges gerne sammen med trendanalyse og andre indikatorer baseret på aktiekursen.
Følgende gælder for positiv volumenbalance:
- Forstærker et købssignal
- Svækker et salgssignal
- Indikerer positive investorer og fortsættelse af en opgang
- Indikerer afslutningen af en nedgang og vending op
Generelt ønsker vi derfor positiv volumenbalance for aktier, vi ejer eller vil købe. Positiv volumenbalance indikerer en sund aktie med en positiv udvikling i investorernes syn på aktien. En sådan aktie indikeres at stige videre.
Investtech-forskning: Positiv volumenbalance
+1.8%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 1.8 procentpoint (%p) bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 11.9% |
| Referenceindeks | 10.1% |
| Merafkastning | 1.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 44054 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Volumenbalance er en nyttig indikator ved investeringsbeslutninger
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Volumenbalance bør kombineres med andre indikatorer
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Stærk volumenudvikling er en god indikator for kortsigtede kursbevægelser
- Forskningsrapport: Volumbalanse – signalstatistikk nordiske markeder 1996 til 2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Volumbalanse – signalstatistikk nordiske markeder 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Negativ volumenbalance
Negativ volumenbalance er et svaghedstegn. Det viser, at aktien falder på højt volumen, mens den reagerer op på lavt volumen. Hvilket indikerer, at investorerne er bange for ikke at komme ud af aktien, når noget sker, mens de er afventende med at købe på stigende kurser.
Volumenbalance anses som en meget vigtig indikator. Den bruges gerne sammen med trendanalyse og andre indikatorer baseret på aktiekursen.
Følgende gælder for negativ volumenbalance:
- Forstærker et salgssignal
- Svækker et købssignal
- Indikerer negative investorer og fortsættelse af en nedgang
- Indikerer afslutningen af en opgangsperiode og vending ned
Negativ volumenbalance varsler dermed usikkerhed blandt investorerne og høj risiko i en opgangsfase. Negativ volumenbalance bekræfter også faldende trender og salgssignaler i en nedgangsfase.
Investtech-forskning: Negativ volumenbalance
-3.8%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 3.8 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 8.3% |
| Referenceindeks | 12.1% |
| Merafkastning | -3.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 24530 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Volumenbalance er en nyttig indikator ved investeringsbeslutninger
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Volumenbalance bør kombineres med andre indikatorer
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Stærk volumenudvikling er en god indikator for kortsigtede kursbevægelser
- Forskningsrapport: Volumbalanse – signalstatistikk nordiske markeder 1996 til 2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Volumbalanse – signalstatistikk nordiske markeder 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Korrelation mellem prisudvikling og volumenudvikling
Korrelationen mellem prisudvikling og volumenudvikling viser, om volumenet bekræfter trendbilledet, eller om det varsler en kommende vending.
Generelt skal volumenet øge i trendretningen. I stigende trender ønsker vi højt volumen på opgang og nær toppene, mens vi ønsker lavt volumen på nedgang og nær bundene. En sådan udvikling vidner om en sund aktie med stadigt mere optimistiske investorer og forstærker et positivt trendbillede.
På tilsvarende måde vil højt volumen på nedgang og nær bundene i en faldende trend bekræfte det negative billede og indikere en videre nedgang.
Afvigelser fra dette er et varsel om en kommende trendvending.
Normalsituationer
Volumenet vil øge i trendretningen. Figuren viser en stigende trend med højt volumen nær toppene og lavt volumen nær bundene. Aggressive investorer må op i kurs for at få aktier. Få investorer sælger nær bundene, da de er positive over for aktien og komfortable med at sidde.
Aftagende volumen i trendretningen er et varsel om mulig trendbrud. I figuren til venstre er der kun lidt kraft i køberne, eftersom volumenet nær den sidste top er lavt. Samtidig er sælgerne aggressive, når kursen falder. Dette indikerer nervøse sælgere og afventende købere og er et signal om mulig vending ned.
Tradingmuligheder
Volumenudviklingen kan indikere tradingmuligheder. Når korrelationen mellem prisudvikling og volumenudvikling bliver klart positiv i faldende eller sidelænds trender, kan dette åbne op for gode kortsigtede tradingmuligheder. Sådanne situationer indebærer ofte høj risiko, men samtidig kan upsiden være rigtig god.
De bedste tradingmuligheder får man ofte, når kursen falder på lavt volumen i stigende trender og nærmer sig trendgulvet.
Særlige situationer
Stor volumenøgning sammen med stor kursopgang kan indikere et afslutningsrally. Sådanne situationer opstår typisk, når en stigende trend har varet over lang tid. Efter nye positive nyheder eller ny fokus i medier, vil alle have aktien. Dette resulterer i stor og pludselig kursopgang på højt volumen. Hvis situationen efterfølges af et kraftigt kursfald, kan dette have været et afslutningsrally.
Vær imidlertid opmærksom på, at stigende trender ofte varer meget længere, end mange investorer tror, og at aktierne ofte fortsætter med at stige selv efter god kursopgang på meget højt volumen.
Kraftigt fald på meget højt volumen i en faldende trend kan være tegn på et sell-off. Efter en række negative nyheder kaster de sidste investorer kortene fra sig, og enkelte mæglerhuse er måske begyndt at tvangssælge aktier. Hvis kursen så herefter stiger og volumenet bygges op, er det et tegn på, at investormassen har været så negativ, den kan blive, og at optimismen er i færd med at vende tilbage.
Vær opmærksom på, at faldende trender ofte varer længe, og at en skuffelse mange gange bliver fulgt af endnu en skuffelse. Der advares derfor mod at gå ind efter et sådant fald, før man ser en klar positiv volumenudvikling, gerne kombineret med positivt trendbillede på kort sigt. Og selv da vil der være høj risiko i aktien.
Positiv korrelation mellem prisudvikling og volumenudvikling
Positiv korrelation mellem pris- og volumenudvikling er et styrketegn. Det viser høj købsinteresse nær toppene i kursgrafen, mens salgsinteressen er lav nær kursbundene. Dette indikerer, at både investorer, som er inde i aktien, og de, som vurderer at købe, tror, at kursen vil stige.
Korrelation mellem pris- og volumenudvikling anses som en vigtig indikator. Den bruges gerne sammen med trendanalyse og andre indikatorer baseret på aktiekursen.
Grafen viser positiv korrelation mellem prisudvikling og kursudvikling, når aktien ligger i en stigende trend. En sådan volumenudvikling bekræfter den positive stemning blandt investorerne og indikerer, at den stigende trend vil fortsætte.
Vi kan også have positiv korrelation, når en aktie er i en faldende trend. Da er det et signal om, at kraften i faldet er i færd med at aftage, og at en mulig vending op er på gang.
Følgende gælder for positiv korrelation mellem pris og volumenudvikling:
- Forstærker et købssignal
- Svækker et salgssignal
- Indikerer positive investorer og fortsættelse af en opgang
- Indikerer passive sælgere, afslutningen af en nedgangsperiode og vending op
Generelt ønsker vi derfor positiv korrelation mellem pris- og volumenudvikling for aktier, vi ejer eller skal købe. Positiv korrelation indikerer en sund aktie med en positiv udvikling i investorernes syn på aktien. En sådan aktie indikeres at stige videre.
Negativ korrelation mellem prisudvikling og volumenudvikling
Negativ korrelation mellem pris og volumenudvikling er et svaghedstegn. Det viser høj salgsinteresse nær bundene i kursgrafen, mens købsinteressen er lav nær kurstoppene. Dette indikerer, at både investorer, som er ude af aktien, og de, som overvejer at sælge, tror, at kursen skal falde.
Korrelation mellem pris- og volumenudvikling anses som en vigtig indikator. Den bruges gerne sammen med trendanalyse og andre indikatorer baseret på aktiekursen.
Grafen viser negativ korrelation mellem prisudvikling og kursudvikling, når aktien ligger i en faldende trend. En sådan volumenudvikling bekræfter den negative stemning blandt investorerne og indikerer, at den faldende trend vil fortsætte.
Vi kan også have negativ korrelation, når en aktie er i en stigende trend. Det er da et signal om, at styrken bag opgangen er i færd med at svækkes, og at en mulig vending ned er i gang.
Følgende gælder for negativ korrelation mellem pris og volumenudvikling:
- Forstærker et salgssignal
- Svækker et købssignal
- Indikerer negative investorer og fortsættelse af en nedgang
- Indikerer passive købere, afslutningen af en opgangsperiode og vending ned
Generelt er negativ korrelation mellem pris- og volumenudvikling et varselssignal om kommende nedgang. Negativ korrelation indikerer svage købere og aggressive sælgere og dermed en negativ udvikling i investorernes syn på aktien. En sådan aktie indikeres at falde videre.
Candlestick-analyse
Candlesticks er det bedste værktøj, når man skal lave en detaljeret kortsigtet volumenanalyse. Ved hjælp af candlesticks kan man identificere signaler, før de ses i kursbilledet, få god hjælp ved kortsigtet timing og limit setting og ikke mindst styrke eller svække mere langsigtede trendsignaler.
Candlestick-diagrammerne
Du fra- og tilvælger candlestick-diagrammet ved at klikke på 
-knappen. Diagrammet viser detaljer på kort sigt i kursbilledet. Her er både åbning, laveste og højeste kurs angivet i tillæg til slutkurs. Du kan også studere detaljer i volumen samt sammenhængen mellem volumen og kursændring.
Når slutkurs er højere end åbningskurs, tegnes et hvidt rektangel mellem åbningskurs og slutkurs. Højeste og laveste kurs angives med linjer op og ned fra rektangelet.
Når slutkurs er lavere end åbningskurs, tegnes et sort rektangel.
Volumen plottes med en søjle per dag. Grøn farve bruges, hvis slutkursen steg i forhold til dagen før. Rød farve bruges, hvis slutkursen faldt, og blå hvis der ikke var nogen ændring.
Volumenanalyse med Investtechs candlesticks
I kortsigtet volumenanalyse studerer vi, hvordan volumenet er på dage, hvor kursen stiger, og hvordan det er på dage, hvor kursen falder. Investtechs candlesticks er et rigtigt godt værktøj til sådan analyse især på grund af farvekoderne på volumensøjlerne.
Hovedregelen er som følger:
- Høje grønne volumensøjler og lave røde indikerer opgang.
- Høje røde volumensøjler og lave grønne indikerer nedgang.
Positivt
Højt volumen på opgang indikerer, at optimismen er øgende, og at mange investorer går op i pris for at sikre sig aktier. Lavt volumen på nedgang indikerer, at få investorer vil gå ned i pris for at få solgt, og at de er komfortable med at sidde i aktien. Dette er positivt og indikerer en videre opgang.
Negativt
Højt volumen på nedgang indikerer, at usikkerheden er øgende, og at mange investorer går ned i pris for at komme af med deres aktier. Lavt volumen på opgang indikerer, at få investorer vil gå op i pris for at få købt, og at de ikke rigtigt er interesserede eller regner med at kunne købe til en mere rimelig pris senere. Dette er negativt og indikerer en videre nedgang.
Læg mærke til de høje røde volumensøjler i grafen til venstre kombineret med de lave grønne. Dette ser vi allerede i den første halvdel af grafen. Her var volumenbalancen negativ og gav et tydeligt varsel om det kommende kursfald.
Find købsmuligheder med candlestick-analyse
Traditionelt set bruges candlestick-analyse til at identificere kortsigtede købs- og salgssignaler. Ved at aflæse mønstre kan man sige noget om ændringen i optimismen og pessimismen hos investorerne. Dermed kan man også forudsige, om aktiekurserne vil gå op eller ned de nærmeste dage. Sådanne signaler giver nogle gange muligheder for at komme ind og ud på de mest favorable tidspunkter. Samtidig er mønstrene kortsigtede og udsat for støj, og der opstår mange falske signaler. Vi anbefaler, at candlestick-analyse kombineres med mere langsigtet trendanalyse på blandt andet trender og volumenudvikling.
Læs om de mest spændende candlestickmønstre her.
######################################################
#####################################################
Hvornår på dagen bør man handle?
Til tider er køberne og sælgerne i en aktie aktive på forskellige tider af dagen.
Kursen stiger gennem dagen
Figuren viser en aktie, hvor der er få købere om morgenen, mens der er mange sælgere. Sådanne aktier åbner lavt og stiger i løbet af dagen. Dette ser vi nemt på candlestick-diagrammet ved, at næsten alle kurssøjlerne er hvide.
- En aktie, hvis candlesticks er overvejende hvide, bør købes om morgenen og sælges om eftermiddagen.
Kursen falder gennem dagen
Figuren viser en aktie, hvor der er få købere om eftermiddagen, mens der er mange sælgere. Sådanne aktier falder gennem dagen og slutter lavt. Dette ser vi nemt på candlestick-diagrammet ved, at næsten alle kurssøjlerne er sorte.
- En aktie, hvis candlesticks overvejende er sorte, bør købes om eftermiddagen og sælges om morgenen.
Kortsigtede købs- og salgssignaler i candlesticks
Traditionelt set bruges candlestick-analyse til at identificere kortsigtede købs- og salgssignaler. Ved at aflæse mønstre kan man sige noget om ændringen i optimismen og pessimismen hos investorerne. Dermed kan man også forudsige, om aktiekurserne vil gå op eller ned de nærmeste dage. Sådanne signaler giver nogle gange muligheder for at komme ind og ud på de mest favorable tidspunkter. Samtidig er mønstrene kortsigtede og udsat for støj, og der opstår mange falske signaler. Vi anbefaler, at candlestick-analyse kombineres med mere langsigtet trendanalyse på blandt andet trender og volumenudvikling.
Læs om de mest spændende candlestickmønstre her:
Hammer (“Hammer”)
En hammer er et candlestick-mønster over én dag. Kroppen er lille og tæt på dagens højeste notering. Den kan være enten sort eller hvid. Kroppen har en lang nedre hale og en lille eller ingen øvre hale. Den nedre hale bør være mindst dobbelt så lang som kroppen. Mønstret skal opstå efter en nedgang. Det indikerer, at markedet prøver at beslutte sig for en bund og er et kortsigtet købssignal.
Psykologi: At kursen falder fra start af er styret af negative sælgere. Køberne kommer så ind og stopper prisfaldet. Dette indikerer, at købssiden styrkes, men er ikke nødvendigvis slutningen på en faldende trend. Når kursen lukker tæt på dagens højeste notering, indikerer det en stigende optimisme i løbet af dagen, noget som kan fortsætte de kommende dage. Deraf en lille krop og lang hale.
Hvordan handle: Volumen på hammeren skal være højere end på de forudgående faldende kurssøjler. Mønstret indikerer derved et kommende prisopsving. Muligt køb kan gøres ved ny slutkurs over kroppen til hammeren – helst støttet af stigende trendkanal, positiv volumenbalance eller andre tekniske indikatorer på længere sigt. Stop-loss kan sættes til slutkurs under lavniveauet på hammeren.
Et stjerneskud (“Shooting Star”) er det modsatte af en hammer. Mønstret opstår på toppen af en lang opsvingsperiode.
Omvendt hammer (“Inverted Hammer”)
En omvendt hammer opstår efter prisnedgang og indikerer en trendvending. Kroppen er lille og enten sort eller hvid. Kroppen har en lang øvre hale, som er mindst dobbelt så lang som kroppen og med en meget lille eller slet ingen nedre hale.
Psykologi: Omvendt hammer skal støttes af et købspres, der vises ved de efterfølgende dages slutkurs over kroppen til omvendt hammer. Bekræftelse på et købspres kræves på grund af lang øvre hale, der giver omvendt hammer en antydning af salgspres. De efterfølgende dages slutkurs over kroppen udjævner dette salgspres og kan indlede et rally.
Hvordan handle: Mønstret indikerer et kommende prisopsving. Volumen på den omvendte hammer skal være højere end på de forudgående faldende kurssøjler. Muligt køb kan gennemføres ved en ny slutkurs over kroppen i omvendt hammer – helst støttet af en stigende trendkanal, positiv volumenbalance eller andre tekniske indikatorer på længere sigt. Stop-loss kan tilsættes slutkursen under lavniveauet på den omvendte hammer.
Når et køb bliver opslugt (“Bullish Engulfing”)
Bullish Engulfing er et mønster, der består af to kurssøjler. Det signalerer en trendvending. Den første søjles krop bliver opslugt af den anden søjles krop. Den anden søjles krop er hvid, og den første søjles skal helst være sort. Den første søjle skal komme efter faldende søjler, og mønstret er kun af betydning i en kortsigtet faldende trend. Den søjle, der er blevet opslugt, kan have en øvre hale.
Psykologi: Prisen har været faldende og åbner med et fald ned fra forrige slutkurs. Før lukketid er optimismen taget over, og den faldende trend har mistet momentum. Den store krop viser, at den nye retning i høj grad er startet.
Hvordan handle: Den søjle, der bliver opslugt, er opstået på høj volumen. Mønstret skal efterfølges af en højere top og højere slutkurs for at sikre, at trenden svinger. Slutkursen over højeste notering ved ”købsopslugningen” (bullish engulfing) indikerer, at det kan være på tide at købe. Slutkursen under mønstrets laveste notering kan benyttes som stop-loss. Ethvert købssignal bør støttes af en langsigtet stigende trendkanal, positiv volumenbalance eller andre tekniske indikatorer på længere sigt.
Når et salg bliver opslugt (“Bearish Engulfing”) er det modsatte af, når et køb bliver opslugt, og opstår ved en kurstop.
Købsharami (“Bullish Harami”)
Købsharami er et mønster, der består af to kurssøjler, hvor de andre søjlers kroppe (sorte eller hvide) er helt omsluttede af den første søjles krop. Den første søjle skal helst være sort. Dette er et mønster, der indikerer trendvending, og som opstår, efter kursen er faldet. De andre søjler kan have en krop.
Psykologi: Mønstret viser, at markedet holder vejret. Den lille krop er et tegn på usikkerhed. Åbnings- og slutkursen for den lille krop ligger begge inden for den forrige søjles krop og indikerer, at salgspresset mister momentum. Dette åbner op for en mulig trendvending.
Hvordan handle: Køb kan foretages, hvis næste slutkurs er over højeste notering i mønstret. Slutkursen under mønstret udløser stop-loss. Mønstret bør benyttes i sammenhæng med stigende trendkanal, positiv volumenbalance eller andre trendvendinger eller tekniske indikatorer på længere sigt.
Salgsharami (“Bearish Harami”) er det modsatte mønster og opstår ved en kurstop. Det indikerer en mulig trendvending fra stigende til faldende trend.
Morgenstjernen (“The Morning Star”)
Morgenstjernen består af tre søjler. Den første søjle har sort krop. De andre søjler er små og har ingen eller meget små kroppe og meget korte haler. Den tredje søjle har en lang, hvid krop. De andre søjler overlapper som regel ikke den første søjles krop og kan være enten sorte eller hvide. Mønstret opstår efter faldende priser og indikerer en trendvending opover.
Psykologi: Den første sorte søjle er videreføringen af en faldende trend. De andre søjler viser, at der er en usikkerhed i markedet – deraf den lille krop. Den tredje søjle er en lang, hvid søjle, der viser, at optimisterne er i færd med at overtage og er klar til at indlede en stigende trend. Den hvide søjles krop skal helst slutte længere end halvvejs oppe i den første søjles krop.
Hvordan handle: Morgenstjernen er en tidlig indikator på, at den nedadgående trend kommer til at svinge, men mønstret bør ses sammen med en stigende trendkanal, positiv volumenbalance eller andre tekniske indikatorer på længere sigt for at bekræfte, at trendretningen svinger. Den laveste notering i mønstret, der er den laveste notering i den midterste søjle, benyttes som stop-loss ved slutkursen for at komme ud af aktien.
Aftenstjerne (“Evening Star”): Aftenstjernen er det modsatte af morgenstjernen. Mønstret opstår efter en stigende trend og er en topformation, der indikerer trendvending nedover.
Linjebrud (“Piercing Line”)
Et linjebrudsmønster består af to søjler og er en bundformation, der indikerer trendvending, hvis mønstret opstår efter en faldende trend eller en række faldende søjler. Den første søjle er sort og de andre søjler er hvide. På dag to åbner prisen med et dyk ned, men stiger så til mere end den halve højde af den første søjles krop uden at fortsætte videre op forbi hele kroppen.
Psykologi: Pessimisterne er glade for den vedvarende faldende trend. Næste dag åbner med nedgang, men begynder så at stige i takt med, at købspresset sætter ind. Kursen stiger halvvejs op gennem den forrige søjles krop og lukker over slutkurs. Pessimisterne mister kontrollen, og optimisterne ser, at nye lavnoteringer ikke varer ved og benytter chancen til at købe.
Hvordan handle: Mønstret skal bekræftes af en søjle med slutkurs over søjlen, der bryder op. Volumen for den efterfølgende søjle skal være højere. Stop-loss kan sættes ved slutkursen under den laveste notering. Køb baseret på dette mønster skal støttes af en langsigtet stigende trend, positiv volumenbalance eller andre positive tekniske indikatorer på længere sigt.
Mørkt skydække (“Dark Cloud Cover”): Det modsatte af linjebrud er mørkt skydække. Det er et salgssignal, der opstår efter en stigende trend. Det har samme egenskaber som linjebrud, men med modsat fortegn. Mønstret kan benyttes til at sælge for at undgå tab pga. mulig kommende faldende trend.
Vinduer (“Windows”, kaldes også “Gaps”)
Der findes to slags vinduer (eller mellemrum): Stigende vindue og faldende vindue. Et stigende vindue er et købssignal. Det er et prisvakuum mellem forrige handelsdags højeste notering og dagens laveste notering. Handelsdagen før vinduet har sædvanligvis højere volumen.
Psykologi: Et vindue opstår, når der pludselig er optimisme på markedet. Det opstår pga. nyheder i løbet af natten eller høj optimisme blandt køberne, som trækker kursen opefter.
Hvordan handle: Et stigende vindue må bekræftes af efterfølgende stigende søjle eller søjler. Mønstret opstår altid som støtte i et stigende marked. Imidlertid er enhver slutkurs under den laveste notering til et stigende vindue et svaghedstegn. Slutkurs under dette niveau kan bruges som stop-loss, og aktien bør sælges.
Vinduesmønstre bør benyttes sammen med trendkanal, volumenbalance og andre tekniske indikatorer på længere sigt.
Tre hvide soldater (“Three White Soldiers”)
Tre hvide soldater er både et købssignal (når det opstår efter en faldende trend) og et mønster, der fortsætter (når det opstår efter en konsolideringsfase i en stigende trend). Det består af tre søjler på række med stadig højere slutkurs. Hver “soldat” er en lang hvid søjle med slutkurs nær højeste notering.
Psykologi: Mønstret viser styrke, et skift i investorernes tankegang, og bekræfter en ændring i momentum, hvis det opstår ved lav kurs eller efter en periode med stabil kurs.
Hvordan handle: Dette er et sjældent mønster. Når det først opstår, er det oftest med en kort bevægelse opefter efter et brud med dette mønster. Man kan købe baseret på denne formation med stop-loss ved slutkurs under den første af søjlernes laveste notering. Det anbefales at benytte dette signal sammen med stigende trendkanal, positiv volumenbalance eller andre tekniske indikatorer på længere sigt.
Tre sorte krager (“Three Black Crows”) er det modsatte af tre hvide soldater. Mønstret opstår enten efter en stigende trend og markerer, at trenden svækkes og kan svinge, eller efter en konsolideringsfase i en eksisterende faldende trend.
(TOP)
Momentum og RSIHøjt positivt momentum og overkøbtHøjt negativt momentum og oversolgt
Momentum og RSI
RSI er en meget benyttet indikator inden for teknisk analyse. Forkortelsen RSI står for Relative Strength Index og er et mål for, hvor godt en aktie er gået målt op imod sig selv. Tallet beregnes ved at se på styrken i opgangsdagene i forhold til styrken i nedgangsdagene over en bestemt periode, og tildeles en værdi mellem 0 og 100.
En aktie, som er steget meget i forhold til reaktionerne tilbage undervejs, vil have en høj RSI. Tilsvarende vil en aktie, som er faldet meget i forhold til reaktionerne op undervejs, have en lav RSI. RSI bruges både som en indikator for, om en aktie er oversolgt eller overkøbt, og om den har positivt momentum eller negativt momentum.
RSI kan give indikationer som
- Denne aktie er steget meget på kort tid. Optimismen er øgende, og der indikeres en videre opgang.
- Denne aktie er faldet meget på kort tid. Her bliver investorerne stadig mere pessimistiske og vil fortsætte med at gå ned i pris for at kunne komme ud.
Mange investorer mener, at RSI også kan give indikationer, som at aktier er steget eller faldet for meget og skal reagere tilbage. Investtechs forskning konkluderer, at sådan en overkøbt- oversolgt-tolkning statistisk set ikke stemmer overens med virkeligheden.
Læs forskningsrapporten om RSI her.
RSI som overkøbt/oversolgt-indikator
En aktie bliver overkøbt, når den er steget meget på kort tid uden særlige reaktioner tilbage undervejs. Tanken er, at den da er steget for meget og snart vil reagere tilbage sådan, at man bør sælge.
Tilsvarende bliver en aktie oversolgt, når den er faldet meget på kort tid. Dette kan indikere, at den snart vil få en reaktion op og bør købes. Se eksempel herunder.
Figur 1: RSI21 i Carlsberg B. Grønne områder viser, at RSI er oversolgt (under 30),og røde områder at RSI er overkøbt (over 70).
RSI som momentumindikator
RSI bruges imidlertid også som en momentumindikator. Tanken her er, at store kursbevægelser indikerer, at investormassen er i bevægelse. Da gælder det om at hænge på og være med på bevægelserne, som er startet, med tanke på at endda flere investorer kommer med senere og driver kurserne videre i samme retning. Se eksempel herunder.
Figur 2: RSI21 i D/S Norden. Røde områder viser, at momentumet er højt og positivt (RSI over 70) og grønne områder, at momentumet er højt og negativt (RSI under 30).
Højt positivt momentum og overkøbt
RSI over 70 viser, at momentummet i aktien er stærkt positivt. Aktien er steget godt på kort sigt uden særlige reaktioner ned undervejs. Investorer er stadig gået op i pris for at få købt aktier. Det indikerer, at flere er på vej ind i aktien, og at kursen vil fortsætte op.
Tidligere blev RSI over 70 af mange anset for at være et tegn på fare. Sådanne aktier var såkaldt overkøbte, og teorien lød på, at de ville få en snarlig reaktion ned. Ifølge Investtechs forskning er sådanne aktier imidlertid fortsat op og det endda stærkere end markedet.
Følgende gælder for høj RSI:
- Indikerer kortsiktet styrke
- Giver indikation af positive investorer og fortsættelsen af en opgang
- Mange investorer tror, at det er et negativt signal, men vores forskning siger, at det er klart positivt
Generelt ønsker vi høj RSI – altså stærkt kortvarigt momentum – for aktier vi ejer eller skal købe. Mentalt kan det være vanskeligt at købe sådanne aktier, fordi de allerede er steget meget og let vil blive opfattet som dyre. Høj RSI indikerer imidlertid, at flere investorer er på vej ind, og at opgangen vil fortsætte.
Investtech-forskning: Højt positivt momentum og overkøbt
+7.4%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 7.4 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 17.1% |
| Referenceindeks | 9.7% |
| Merafkastning | 7.4%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 35864 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsrapport: RSI – Relative Strength Index – signalstatistik på de nordiske markeder fra 1996 til 2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Høj RSI var et godt købssignal under coronapandemien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: RSI egner sig godt som momentumindikator
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: RSI – Relative Strength Index – signalstatistikk nordiske markeder 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: RSI – Relative Strength Index – signalstatistikk nordiske markeder 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Højt negativt momentum og oversolgt
RSI under 30 viser, at momentummet i aktien er stærkt negativt. Aktien er faldet meget på kort tid uden særlige reaktioner op undervejs. Investorerne er stadig gået ned i pris for at få solgt deres aktier. Det indikerer, at flere er på vej ud, at pessimismen tager til, og at kursen vil fortsætte ned.
Tidligere blev RSI under 30 af mange anset for at være en god købsmulighed. Sådanne aktier var såkaldt oversolgte efter, at de var faldet for meget på kort tid. Teorien forudså, at de ville få en snarlig reaktion op. Ifølge Investtechs forskning har sådanne aktier imidlertid tydeligt underpræsteret i forhold til markedet.
Følgende gælder for lav RSI:
- Indikerer kortsigtet svaghed
- Giver indikation af negative investorer og fortsættelse af et kursfald
- Mange investorer tror, at det er et positivt signal, men vores forskning viser, at det er klart negativt.
Aktier med lav RSI har negativt momentum, og vores forskningsresultater indikerer, at man bør holde sig væk fra disse. Mentalt kan det være fristende at købe sådanne aktier, fordi de er faldet meget og let opfattes som billige. Lav RSI indikerer imidlertid, at pessimismen vil fortsætte med at stige, og at nedgangen vil fortsætte.
Investtech-forskning: Højt negativt momentum og oversolgt
-5.7%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 5.7 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 6.1% |
| Referenceindeks | 11.7% |
| Merafkastning | -5.7%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 24920 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsrapport: RSI – Relative Strength Index – signalstatistik på de nordiske markeder fra 1996 til 2018 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Høj RSI var et godt købssignal under coronapandemien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: RSI egner sig godt som momentumindikator
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: RSI – Relative Strength Index – signalstatistikk nordiske markeder 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: RSI – Relative Strength Index – signalstatistikk nordiske markeder 2008-2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
(TOP)
Glidende gennemsnit
Golden Cross er en af de ældste og mest brugte indikatorer i teknisk aktieanalyse. En almindelig strategi er at købe, når det 50-dages glidende gennemsnit krydser op igennem det 200-dages glidende gennemsnit, og at sælge, når det krydser ned. Et sådant købssignal, hvor et kortsigtet gennemsnit krydser op gennem et langsigtet gennemsnit, kaldes ofte et “Golden Cross”, mens det tilsvarende salgssignal kaldes et “Death cross”.
Købssignal: Kortsigtet snit krydser op gennem langsigtet snit. Dette indikerer, at optimismen er stigende, og teorien siger, at kursen vil fortsætte med at stige.
Salgssignal: Kortsigtet snit krydser ned gennem langsigtet snit. Dette indikerer, at optimismen er aftagende, og teorien siger, at kursen vil falde yderligere.
Forskningsarbejde
- Forskningsartikkel: Golden Cross og Death Cross, signalstatistik, glidende gennemsnit
- Forskningsartikkel: Signalstatistik 30/100 dager glidende gennemsnit
- Forskningsrapport: Glidende gennemsnit – signalstatistik nordiske markeder 2008-2020 (norsk)
(TOP)
Insiderhandelsanalyse af enkeltaktie Statistikk InsiderkøbInsidersalg
Insiderhandelsanalyse af enkeltaktie
Analyse af insiderhandler er Investtechs alternativ til fundamental analyse. Når en person i selskabets styre eller ledelse køber aktier, er det et signal om, at vedkommende mener, aktien er billig. Insidersalg bliver regnet som signal om, at aktien er dyr, eller at risikoen er høj.
Investtechs insiderhandelsanalyser giver oversigt over insiderkøb og insidersalg i et selskab over tid.
Investtech gennemgår dagligt ny information om insiderhandler og registrerer dem i deres system. Alt efter handlens størrelse gives hver handel en vigtighed på en skala fra 0 til 100, hvor små handler får lav score, og store handler får høj score. Et insiderkøb giver en vigtighed med positivt fortegn, mens insidersalg giver med negativt fortegn.
I Danmark forpligter registrerede insidere sig til at rapportere om egne handler hurtigst muligt og senest i løbet af tre arbejdsdage. Læg mærke til, at det først er, når en insider har handlet for mere end en vis værdi (5 000 eller 20 000 EUR) i indeværende år, at insideren forpligter sig til at melde handlen i aktien. Meldepligten gælder for det aktuelle kalenderår ud for handler i det aktuelle selskab. Supplerende regler for insiderhandler med aktier noteret på OMX København findes på Finanstilsynets sider.
Baseret på alle rapporterede insiderhandler i et selskab, giver Investtechs datasystemer aktien en insiderrangering på skalaen –100 til +100. Ved beregning af insiderrangering vil handlerne tælle mindre, jo længere det er siden, handlen har fundet sted. Aktier med insiderrangering på 50 eller højere bliver regnet som købskandidater baseret på insiderhandlerne. Insiderrangering mellem 25 og 50 bliver regnet som svage købskandidater. Tilsvarende regnes aktier med negativ insiderrangering som salgskandidater. Aktier med insiderrangering mellem –25 og 25 anses for at være neutrale.
Forklaring af tabel med insiderhandler
Handlerne i tabellen svarer til grafen herover.
| Felt | Beskrivelse |
| Dato | Dato handelen blev rapporteret. |
| Type | Type transaktion. |
| Antal | Antal aktier. |
| Kurs | Kurs som aktierne blev købt eller solgt til. |
| Værdi | Værdi af handelen i 1000 kr. |
| Tekst | Tekst som i korthed beskriver handelen. Grøn farve bruges for køb og rød for salg. |
| Vigtighed | Handelens vigtighed, beregnet ud fra beløbet der handles for. Skalaen går fra 0 (=uvigtig) til 100 (=vigtig). |
Insiderkøb som indikator for den videre kursudvikling i aktien
Publiceret 28.05.2019
Aktier med insiderkøb har i gennemsnit klaret sig bedre end referenceindekset i perioden efter insiderkøbet, og aktier med insidersalg har i gennemsnit klaret sig dårligere end referenceindekset i perioden efter insidersalget. Det viser en forskningsrapport fra Investtech baseret på 20 år med data fra Oslo Børs og 16 år med data fra Stockholms-børsen.
Analyse af insiderhandler er Investtechs alternativ til fundamental analyse. Når en person i selskabets bestyrelse eller ledelse køber aktier, er det et signal om, at vedkommende mener, at aktien er billig. Insidersalg bliver anset for at være et signal om, at aktien er dyr eller, at risikoen er høj.
Investtechs insiderhandelsanalyser giver en oversigt over insiderkøb og insidersalg i et selskab over tid.
Du kan læse mere om analyse af insiderhandler på vores hjælpesider her.
Resultater insiderkøb
Insiderkøb Norge.
Insiderkøb Sverige.
Figur 1: Kursudvikling de første 66 dage efter insiderkøb.
Graferne i figur 1 viser den gennemsnitlige kursudvikling i kølvandet på insiderkøb i Norge og Sverige. Handlerne meldes før børsens lukketid på dag 0. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, således at 66 dage svarer til cirka tre måneder. Den tykke blå linje viser, hvordan aktier med insiderkøb i gennemsnit har udviklet sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen til beregningerne. Den tynde blå linje er den gennemsnitlige udvikling til referenceindekset i samme periode.
| 66-dages-tal | Norge | Sverige | Vægtet gennemsnit |
| Købssignal | 3.5 % | 4.3 % | 4.0 % |
| Referenceindeks i samme periode | 2.2 % | 2.4 % | 2.3 % |
| Merafkastning købssignal | 1.4 %p | 1.8 %p | 1.7 %p |
| Årlig | |||
| Købssignal | 14.1 % | 17.3 % | 16.3 % |
| Referenceindeks i samme periode | 8.5 % | 9.6 % | 9.2 % |
| Merafkastning købssignal | 5.7 %p | 7.7 %p | 7.2 %p |
Tabellen viser årlig afkastning og årlig merafkastning i procentpoint, benævnt %p. Insiderkøb både i Norge og Sverige har været fulgt af en positiv afkastning de kommende måneder. I Norge var opsvinget 3,5 procent og i Sverige 4,3 procent, som giver et vægtet gennemsnit på 4,0 procent. Årligt bliver afkastningen 16,3 procent svarende til en merafkastning på 7,2 procentpoint mod referenceindekset i samme periode.
Vi så også, at aktier med insiderkøb i gennemsnit var faldet i perioden før købet. Modsat var aktier med insidersalg steget i perioden før salget. Disse observationer er en indikation om, at insidere køber, når de mener, aktierne er fundamentalt billige og er faldet mere end fortjent. Samtidig sælger insiderne, når de mener, aktien er steget for meget og er blevet fundamentalt dyr. Investtechs insiderhandelsanalyse kan dermed anskues som en enkel fundamental analyse af aktien.
Du finder flere resultater og detaljer i forskningsrapporten, som du kan læse her (på norsk).
Insiderkøb
Køb fra insidere, der afkræves rapportering til Børsen, kan i et selskab være et signal om, at aktien grundlæggende er billig.
Når en person i selskabets bestyrelse eller ledelse køber aktier, er det et tegn på, at vedkommende tror, aktiekursen vil stige. Det kan være, at insideren mener, markedet har straffet aktien for hårdt efter negative nyheder eller ikke har værdsat gode nyheder tilstrækkeligt. Det kan også være mere generelt; at fremtidsudsigterne for selskabet ser lovende ud og/eller, at insidere anser risikoen ved et køb for at være lav.
Generelt ønsker vi at være på samme side som insiderne. Det anses for at være tryggere at købe en aktie, når direktører eller bestyrelsesmedlemmer for nylig har købt, end ved en tilsvarende aktie uden insiderkøb.
Investtech-forskning: Insiderkøb
+8.1%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 8.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 19.0% |
| Referenceindeks | 10.9% |
| Merafkastning | 8.1%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 9837 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Insiderkøb som indikator for den videre kursudvikling i aktien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Insiderhandler under coronapandemien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursopgang efter insiderkøb
- Forskningsrapport: Innsidehandler – signalstatistikk Norge, Sverige og Danmark 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Innsidehandel – signalstatistikk Skandinavia 2008 til 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
Insidersalg
Salg fra insidere, der afkræves rapportering til Børsen, kan i et selskab være et signal om, at aktien generelt er dyr.
Når en person i selskabets bestyrelse eller ledelse sælger aktier, kan det være et tegn på, at vedkommende er bange for, at aktiekursen vil falde. Det kan være, at insideren mener, aktien er steget for meget i forhold til udvikling og potentialet i selskabet, eller at markedet ikke har taget godt nok imod øget risiko eller negative nyheder. Det kan også være, at fremtidsudsigterne særligt for dette selskab – eller branchen generelt – er svækket, eller at insideren opfatter risikoen for at være høj.
Hvis insideren kun sælger en mindre del, kan det skyldes, at insideren ønsker at sænke risikoen i sit eget portefølje. Salg kan også finde sted, fordi insideren mangler pengene til noget andet eller har fundet en bedre investeringsmulighed. Generelt anses det imidlertid for at være et negativt signal, når insideren sælger. Det anses for at være tryggere at købe en aktie, som direktører eller bestyrelsesmedlemmer for nylig har købt, end en tilsvarende aktie hvor insidere har solgt.
Investtech-forskning: Insidersalg
-1.8%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 1.8 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 8.0% |
| Referenceindeks | 9.7% |
| Merafkastning | -1.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 5158 signaler fra nordiske aktier i perioden 2008-2020.
Læs mere
- Forskningsartikel: Insidersalg som indikator for den videre kursudvikling i aktien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Insiderhandler under coronapandemien
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Kursopgang efter insiderkøb
- Forskningsrapport: Innsidehandler – signalstatistikk Norge, Sverige og Danmark 2019 og 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Innsidehandel – signalstatistikk Skandinavia 2008 til 2020 (Nødvendigt brugerniveau: PRO)
(TOP)
Såkaldte lottoaktier har statistisk set givet dårligt afkast – pas på med lottoaktierner Den mest almindelige fejl småsparere begår Den næst mest almindelige fejl begået af småsparere De vigtigste købs- og salgssignaler – hvor godt holder de stik? Kurschok i nordiske aktier kan bruges som købs- og salgssignaler De stærkeste signaler kommer i lavlikvide aktier Investtech-indekserne – resultater 2023-2024 Investtech-indekserne – resultater 2022-2023 Er vi nær en langsiktig bunn i Norge, Sverige og Danmark? Statistikk og anbefaling Panikk i markedet – statistikk for Norge, Sverige og Danmark Hausseindekser indikerer krisestemning – bør man nå kjøpe eller selge svenske, danske og norske aksjer? SæsonvariationerAfkast modelporteføljer
Investtech-forskning: Såkaldte lottoaktier har statistisk set givet dårligt afkast – pas på med lottoaktierne.
Publiceret 2020-06-03
Aktier, der svinger meget, og hvor upside-potentialet er stort, kan give et historisk afkast, hvis man lykkes. Vil du kunne fordoble dine penge på en uge eller en måned, er det sådanne aktier, du skal handle. Investtech-forskning viser imidlertid, at disse aktier i gennemsnit har udviklet sig uheldigt. Se her hvad Investtech-forskning siger om den statistiske udvikling for lottoaktier.
Lottoaktier er en betegnelse for aktier, der svinger meget, og hvor kursen styres af nyheder med afgørende betydning for selskabet. Et eksempel er norske Norwegian Air Shuttle, Kongsberg Automotive og Solstad Offshore, der alle havde finansielle problemer i foråret 2020 og var afhængige af kapitaltilførsel. Andre eksempler er svenske Cell Impact, Oncology Venture og Kancera, hvor mulige gigakontrakter, igangværende forskning eller teknologiudvikling har haft stor betydning for værdisætningen.
Vil du have mulighed for at fordoble dine penge på en uge, så er det aktier som dem, du skal købe. De kan fordoble sig, men de kan også halvere sig, eller tilmed gå konkurs. Klassisk finansteori (for eksempel ved brug af CAPM-modellen) foreskriver, at sådanne aktier, der er forbundet med en større risiko end andre aktier, vil blive fulgt af et højere gennemsnitligt afkast end andre aktier. Ser vi på, hvordan aktiemarkedet rent faktisk har fungeret, og ikke kun har fungeret i teorien, viser der sig dog et andet billede.
International forskning viser, at man i aktiemarkedet ikke er blevet belønnet for at løbe en større risiko – specielt hvis vi ser på risiko i form af aktiens svingningsmønster; såkaldt volatilitet. Man har faktisk opnået betydeligt lavere afkast i højvolatile aktier end i lavvolatile. Dette er et forhold, der har været kendt et par årtier nu, og mange af faktorfondene har præferencer for kedelige, stabile og lavvolatile aktier.
Investtechs forskning viser, at højvolatile aktier også på de nordiske aktiemarkeder ser ud til at give dårlige afkast. Specielt har højvolatile aktier, der er faldet og er teknisk negative, klaret sig dårligt i den efterfølgende periode, men også højvolatile aktier med købssignaler har resulteret i dårligere afkast end mindre volatile aktier.
Herunder er tallene fra den foreløbige forskning, vi har udført. Udgangspunktet er norske aktier 1996-2018 og svenske aktier 2003-2018. Tabellen viser det årlige tal for differenceafkastningen mellem de 20 procent mest volatile aktier og de øvrige aktier.
| Differanceafkastning mellem de mest volatile og øvrige aktier | Norge | Sverige |
| Købssignal stigende trendkanal | -7,8 %p | -4,8 %p |
| Købssignal stærkt positivt momentum (RSI mellem 70 og 80) | -4,3 %p | -2,7 %p |
| Salgssignal faldende trendkanal | -25,2 %p | -23,1 %p |
| Salgssignal stærkt negativt momentum (RSI mellem 30 og 20) | -20,0 %p | -20,8 %p |
%p = procentpoint
Bemærk at tallene herover er relative tal og viser forskellen mellem højvolatile aktier og andre aktier. Se egne forskningsrapporter for statistik på aktier med købs- og salgssignaler fra trender og momentum.
Vi ser, at højvolatile aktier med købssignaler har klaret sig mellem 2,7 og 7,8 procentpoint dårligere end andre aktier med købssignaler. De højvolatile aktier med salgssignaler har klaret sig endda endnu dårligere; hele 20,0 til 25,2 procentpoint dårligere end andre aktier med salgssignaler.
Baseret på ovenstående anbefaler vi at være forsigtig med lottoaktier og andre aktier, der svinger meget.
En mulig forklaring på forholdet er, at mange investorer netop opsøger muligheden for et ekstraordinært godt afkast og let kommer til at købe aktier, der i virkeligheden har stort potentiale for fald. De glemmer risikoen – eller i hvert fald undervurderer de den – og ser bort fra potentialet for fald. Denne skævhed, i hvordan mennesker bedømmer upside og risiko, kan let resultere i forkert prisfastsættelse på kort sigt med for høje kurser. Når realiteterne kommer til syne over tid, selskabernes udfordringer ikke bliver løst og forskningsresultaterne udebliver, vil kurserne falde.
Hvordan undgås de farligste aktier?
1.) De allerfarligste aktier, hvor tekniske signaler indikerer, at selskaberne har stadig større udfordringer, og langsigtede investorer bliver mere og mere negative, er samlet i Investtechs Hold-dig-fra-portefølje. Det opdateres hver fredag. En genganger her er aktier med faldende trender, tekniske salgssignaler og høj volatilitet.
Hold-dig-fra-porteføljen for Oslo Børs i blåt mod referenceindekset i sort. Hold-dig-fra-porteføljen er tilgængelig for abonnenter på Trader-niveau og højere.
Hold-dig-fra-porteføljen for Københavnsbørsen i blåt mod referenceindekset i sort. Hold-dig-fra-porteføljen er tilgængelig for abonnenter på Trader-niveau og højere.
2.) På hver akties analyseside vises aktiens risikoklasse øverst til højre. Den er henholdsvis Lav, Medium, Høj eller Ekstrem. Vi anbefaler at være meget forsigtig med aktier, der har Ekstrem risiko. Det gælder også, hvis de har en teknisk købsanbefaling. Ser vi på aktierne på Oslo Børs og på Stockholmsbörsen med over en million kroner i daglig omsætning, er der per 28. maj 2020 henholdsvis 21 og 42 aktier med Ekstrem risiko. Det er lidt over ti procent af alle aktierne. Der er yderligere henholdsvis 56 og 150 aktier med Høj risiko. På Københavnsbørsen er der ingen aktier med Ekstrem risiko, mens der er 15 stykker med Høj risiko.
Vi anbefaler under normale omstændigheder at undgå aktier med Ekstrem risiko samt at være forsigtig med aktier med Høj risiko.
Risikovurderingen på aktieniveau er tilgængelig for alle abonnenter.
3.) I stock-picking-værktøjet Aktieudvælgelse kan man specificere hvilken volatilitet, man ønsker. Tallet måles som den gennemsnitlige procentvise forskel mellem højeste og laveste kurs på månedsbasis sidste år. Hvis volatiliteten fx er 14 procent, er aktien i gennemsnit svinget 14 procent fra laveste til højeste kurs i løbet af en måned. Aktier med månedsvolatilitet over 40 procent bliver klassificeret som Ekstrem risiko, mens dem mellem 20 og 40 procent får Høj risiko.
Her kan man vælge at sætte volatiliteten til fx 0 til 35 procent; så får man udelukkende de cirka 20 procent mest risikable norske og svenske aktier. Per maj 2020 er der ingen danske aktier med volatilitet over 35 procent.
Stock-picking-værktøjet Aktieudvælgelse, hvor du foruden risikokriterier kan specificere kriterier for insiderhandler, tekniske forhold og finansielle nøgletal, er tilgængelig for Professional- og Institutional-abonnenter.
4. ) Vær forsigtig med aktier, der får meget medieeksponering; særligt ved ekstraordinære hændelser. Vinklingen af nyheder og overskrifter kan ofte give et uklart billede af en overordnet udvikling, og informationen, der fremlægges, bør ses i en bredere kontekst. Husk at medier, især på Internettet, tjener flere penge på ekstreme nyheder end på kedelige opdateringer. En aktie får sjældent opmærksomhed for et fald på 90 procent over nogle måneder, men vil derimod generere overskrifter, hvis den fordobler sin værdi i løbet af kort tid. Falder en aktie fra 100 kr. til 10 kr. og så fordobles til 20 kr. er faldet stadig 80 procent fra begyndelsen. Det beretter om udfordringer for selskabet og stigende pessimisme hos investorerne.
Læser man om aktier, der er steget kraftigt, og som enkelte analytikere eller investorer måske aner stor upside for, anbefales det at dobbelttjekke. Sådanne aktier er ofte fortsat med at være negative i Investtechs analyser; meget volatile og er generelt risikable at købe.
Lottoaktierne på Oslo Børs og Stockholmsbørsen nu
Per juni 2020 er der ingen danske aktier med volatilitet over 35 procent. Disse tre aktier har de højeste svingninger på Oslo Børs og Stockholmsbørsen lige nu:
1. Zwipe (ZWIPE.ST) Seneste slutkurs: 8.57 (+0.77), 2. jun 2020
2. Borr Drilling (BDRILL.OL) Seneste slutkurs: 5.46 (-0.54), 2. jun 2020
3. Thin Film Electronics (THIN.OL) Seneste slutkurs: 0.69 (-0.02), 2. jun 2020
Øvrige aktier på Oslo Børs og Stockholmsbørsen, der også har ekstrem risiko og anses for at være lottoaktier nu, er blandt andre:
4. Axxis Geo Solutions
5. SpectrumOne
6. Starbreeze B
7. BW Energy
8. Eurocine Vaccines
9. IDEX Biometrics
10. Element
11. Bambuser
12. poLight
13. Crunchfish
14. Gaming Corps
15. NEXT Biometrics Group
16. 5th Planet Games
17. ZignSec
18. Seadrill
19. Quantafuel
20. Cell Impact B
21. Star Vault B
22. Norwegian Air Shuttle
23. Lumito
24. Oncology Venture
25. Asarina Pharma
Den mest almindelige fejl småsparere begår; at sælge vinderaktier for tidligt
Publiceret d. 19. maj 2020
Når Investtech afholder analysekurser – eller er i dialog med småsparere på anden vis – hører vi ofte investorer sige, at småsparere ynder at sælge aktier, når disse er steget fem eller ti procent. Mange tænker, at aktien allerede er steget meget, og vil gerne sikre en gevinst. Og så hellere gå ind i aktier, der er faldet, da de tænker, at upsiden er større.
Fra forrige artikel, som du kan læse her, så vi, at det, at købe taberaktier, ifølge Investtech-forskning statistisk set har vist sig at være en dårlig strategi.
Nu vil vi se, at det ligeledes kan være en fejl at sælge vinderaktier tidligt. Og vi vil samtidig påstå, at det er den allermest almindelige fejl, småsparere begår. Investtech-forskning kan fremlægge overbevisende tal for, at aktier, der allerede er steget, og viser visse typer købssignaler, fortsat vil stige. Og ikke blot fortsætter de med at stige; de stiger mere end andre aktier.
Historisk set har det godt kunne betale sig at holde fast i vinderaktierne i langt tid. Den positive udvikling for selskaberne og optimistiske stemning hos investorerne varer ofte meget længere, end mange tror, og kurserne fortsætter med at stige over langt tid.
Vi skal herunder se på fem typer aktier, som man, ifølge Investtech-forskning, bør købe.
Stigende trend
En stigende trend indikerer, at bedriften befinder sig i en positiv udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er stigende. Da vil aktiekursen fortsætte med at stige. Statistik* på 45.958 tilfælde, hvor aktier på de nordiske aktiemarkeder lå i stigende trendkanaler på mellemlangt sigt, viser, at disse i gennemsnit steg med 7,5 procentpoint mere end referenceindeksene på årlig basis.
Ørsted ligger i en stigende trendkanal på mellemlangt sigt. Et videre opsving indikeres.
Overkøbt på RSI, stærkt positivt momentum
Aktier, der er steget meget på kort tid, anses for at være ‘overkøbte’. Forholdet måles ved at se på aktiens Relative Strength Index, RSI, og regnes af klassisk teknisk analyselitteratur for at være et salgssignal. Investtechs forskning viser imidlertid, at høj RSI indikerer, at aktien har stærkt positivt momentum, og at købsinteressen fortsat vil stige. Dermed vil det være en fejl at sælge disse aktier. Investtech-forskning* baseret på 36043 tilfælde, hvor RSI oversteg 70, viste en gennemsnitlig årlig stigningstakt i den efterfølgende periode på 9,0 procentpoint mere end andre aktier.
Bavarian Nordic har en RSI over 70 og viser derved et stærkt positivt momentum og bør derfor ifølge Investtech-forskning købes.
Købssignal fra rektangelformation
Købssignal fra rektangelformationer opstår, når investorer presser kursen op gennem tidligere toppunkter for at komme ind i aktien. Investtech-forskning* baseret på 4314 signaler viser, at kursen i den efterfølgende periode steg 9,8 procentpoint mere end andre aktier årligt.
Brdr.Hartmann har afgivet købssignal fra en rektangelformation og indikerer derved en videre stærk udvikling.
Brud på sidste modstand
Brud over det sidste modstandsniveau i et kursdiagram forekommer, når mange investorer køber, selvom aktien aldrig – eller ikke i meget langt tid – er blevet handlet til højere kurser. Samtidig er der få, der vil sælge, og kursen bryder derfor op. Aktier, der udløste et sådant brud, og samtidig lå langt over det sidste modstandsniveau i grafen, steg ifølge Investtech-forskning* 12,0 procentpoint mere end andre aktier på årlig basis.
ChemoMetec har brudt modstanden ved 9,00 kr. Det udløste et købssignal, kursen ligger langt over dette niveau, og Investtech anbefaler at købe aktien.
Insiderkøb
Når en person i selskabets bestyrelse eller ledelse køber aktier, er det et signal om, at vedkommende tror, aktiekursen vil stige. Det kan være, at insideren mener, markedet har straffet aktien for meget efter negativ omtale eller at positiv omtale ikke er værdsat nok. Det kan også være mere generelt, at fremtidsudsigterne for selskabet ser gode ud, og at insidere opfatter risikoen ved et køb for at være lav. Aktier med køb fra insidere er statistisk set* steget 7,1 procentpoint mere end referenceindeksene på årligt basis.
Pandora faldt drastisk, da frygten for Corona var på sit højeste i februar og marts. CEO og CFO købte på samme tid, og i sidste uge købte et bestyrelsesmedlem også aktier. Pandora er positiv på insiderhandler.
*Alle forskningsresultaterne gælder for de nordiske aktier tilsammen; Norge fra 1996, Sverige fra 2003, Danmark fra 2005 og Finland fra 2007. For alle landene gælder, at vi så på data frem til 31.12.2018. De årlige afkastningstal er beregnet med udgangspunkt i kursudviklingen de første tre måneder efter signalerne.
Forskningsresultater
Investtech-forskning: Stigende trend
+7.5%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 7.5 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 20.0% |
| Referenceindeks | 12.6% |
| Merafkastning | 7.5%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 45958 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.
Læs mere
- Forskningsartikel: Aktier, som ligger i stigende trend, har givet merafkast i Norden
- Forskningsrapport: Aktier, som ligger i stigende trend, har givet merafkast i Norden
- Forskningsartikel: Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår
- Forskningsartikel: Aktier i stigende trend har givet et godt merafkast
- Forskningsartikel: Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår
- Forskningsraport: Stigende trender i aktiekurser – Afkastning som følge af, hvor højt i kanalen kursen ligger
Investtech-forskning: Højt positivt momentum og overkøbt
+9.0%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 9.0 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 22.5% |
| Referenceindeks | 13.4% |
| Merafkastning | 9.0%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 36043 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.
Læs mere
- Forskningsartikel: RSI er en god momentumindikator
- Forskningsrapport: RSI – Relative Strength Index – signalstatistik på de nordiske markeder fra 1996 til 2018
Investtech-forskning: Købssignal fra rektangelformation
+9.8%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 9.8 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 23.6% |
| Referenceindeks | 13.8% |
| Merafkastning | 9.8%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 4314 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.
Læs mere
- Forskningsrapport: Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner i aksjekurser – mellomlang sikt, Norden 1996-2018
- Forskningsartikel: Højt merafkast efter købssignaler fra rektangelformationer
Investtech-forskning: Kurs over støtte
+12.0%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 12.0 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 24.4% |
| Referenceindeks | 12.4% |
| Merafkastning | 12.0%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 44463 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.
Læs mere
- Forskningsartikel: Støtte og modstand: Købssignal når aktien ligger over støtte og ikke har modstand
- Forskningsrapport: Avkastning for aksjer som ligger over støtte og mangler motstand og for aksjer som ligger under motstand og mangler støtte i kursdiagrammer, Norden 1996-2018
Investtech-forskning: Insiderkøb
+7.1%p
Aktier med sådanne købssignaler har i gennemsnit klaret sig bedre end markedet de kommende måneder. Årligt merafkast har været 7.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant bedre end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Købssignaler mellemlang | 16.3% |
| Referenceindeks | 9.3% |
| Merafkastning | 7.1%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 11322 signaler fra nordiske aktier i perioden 1999-2018.
Læs mere
- Forskningsartikel: Insiderkøb som indikator for den videre kursudvikling i aktien
- Forskningsrapport: Innsidehandler – signalstatistikk Oslo Børs og Stockhomsbørsen 1999 til 2018
Den næst mest almindelige fejl begået af småsparere; at købe taberaktier
Publiceret d. 13. maj 2020
Når børsnoterede selskaber oplever problemer, og kurserne raser, oplever mange småsparere stor upside og køber, mens erfarne forvaltere og større investorer ofte sælger ud. At købe taberaktier, så som fx Bang & Olufsen, er en af de mest almindelige fejl, småsparere begår. Se statistikken her og bliv klogere på, hvorfor vi også anbefaler at sælge Bioporto, Per Aarsleff og Zealand Pharma.
Forskning, Investtech har foretaget, viser overbevisende tal for, at aktier, der er faldet og har udløst salgssignaler, fortsætter med at gøre det svagt. Vores portefølje af hold dig væk fra-aktier for Oslo Børs, som vi har opdateret siden 2005, har vist et årligt gennemsnitsfald på 23,2 procent, mens Oslo Børs i samme periode i gennemsnit er steget 7,6 procent.
I marts faldt stort set alle aktierne på Stockholmsbørsen. Nogle aktier ligger fortsat i faldende trender, mens andre er brudt op, og flere ligger i stigende trender. Ifølge vores forskning er det helt afgørende, hvilke aktier man køber nu. Vi ser på fire typer aktier, man, ifølge Investtech-forskning, ikke bør købe.
Faldende trend
En faldende trend indikerer, at bedriften er inde i en negativ udvikling, og at købsinteressen blandt investorer er aftagende. Da vil aktiekursen falde videre. Statistik* på 26.943 tilfælde, hvor aktier på de nordiske aktiemarkeder gik ind i faldende trendkanaler på mellemlangt sigt viser, at disse i gennemsnit udviklede sig 5,1 procentpoint svagere end referenceindeksene på årlig basis.
Bioporto ligger i en faldende trendkanal på mellemlangt sigt. Et videre fald indikeres.
Salgssignal fra rektangelformation
Salgssignal fra rektangelformationer opstår, når investorer presser kursen ned gennem tidligere bundpunkter for at komme ud af aktierne. Investtech-forskning* baseret på 3109 signaler viser, at kursen den efterfølgende periode underpræsterede med 4,9 procentpoint årligt.
Per Aarsleff Holding har afgivet salgssignal fra en stor rektangelformation og indikerer derved en videre svag udvikling.
Brud på sidste støtte
Brud under det sidste støtteniveau i et kursdiagram sker, når mange investorer sælger trods det, at aktien aldrig – eller ikke i meget langt tid – er blevet handlet til lavere kurser. Samtidig er der få købere til at tage imod, og kursen bryder ned. Aktier, som udløste et sådant brud og lå langt under det sidste støtteniveau i grafen, klarede sig ifølge Investtech-forskning* 7,6 procentpoint svagere end andre aktier på årlig basis.
Bang & Olufsen har udviklet sig negativt længe og er nu også brudt ned gennem den sidste støtte i kursdiagrammet ved 21 kr. Investtech anbefaler at sælge aktien.
Insidesalg
Når en person i et selskabs bestyrelse eller ledelse sælger aktier, kan det være et signal om, at vedkommende er bange for, at aktiekursen vil falde. Det kan være, at insideren mener, at aktien er steget for meget i forhold til udvikling og potentiale i selskabet, eller at markedet ikke har taget godt nok imod øget risiko eller negative nyheder. Aktier med salg fra insidere har statistisk set* udviklet sig 3,0 procentpoint svagere end referenceindeksene på årlig basis.
Zealand Pharma er steget med over 50 procent, siden aktien bundede ud i marts. EVP Adam Steensberg har i løbet af opsvingsperioden solgt ud for cirka 13 millioner kroner á tre omgange, og Zealand er negativ på insiderhandler.
*Alle forskningsresultaterne gælder for nordiske aktier indsamlet i Danmark fra 2005, Sverige fra 2003, Norge fra 1996 og Finland fra 2007. For alle landene gælder, at vi så på data frem til 31.12.2018. Årlige afkastningstal er beregnet baseret på kursudvikling de første tre måneder efter signalerne.
Forskningsresultater
Investtech-forskning: Faldende trend
-5.1%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 5.1 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 2.2% |
| Referenceindeks | 7.3% |
| Merafkastning | -5.1%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 26943 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.
Læs mere
- Forskningsartikel: Investtech-forskning: Mindre afkast fra aktier i faldende trend
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Stigende og fallende trender
Investtech-forskning: Salgssignal fra rektangelformation
-4.9%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 4.9 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 5.6% |
| Referenceindeks | 10.5% |
| Merafkastning | -4.9%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 3109 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.
Læs mere
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner i aksjekurser – mellomlang sikt, Norden 1996-2018
- Forskningsartikel: Gode salgssignaler fra rektangelformationer
Investtech-forskning: Kurs under modstand
-7.6%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt mindre afkast har været 7.6 procentpoint (%p). Dette er signifikant lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | -4.6% |
| Referenceindeks | 3.1% |
| Merafkastning | -7.6%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 19586 signaler fra nordiske aktier i perioden 1996-2018.
Læs mere
- Forskningsartikel:Gode salgssignaler fra aktier, der ligger under modstand og mangler støtte
- Forskningsrapport: Investtech-forskning: Avkastning for aksjer som ligger over støtte og mangler motstand og for aksjer som ligger under motstand og mangler støtte i kursdiagrammer, Norden 1996-2018
Investtech-forskning: Insidersalg
-3.0%p
Aktier med sådanne salgssignaler har i gennemsnit klaret sig dårligere end markedet de kommende måneder. Årligt afkast har været 3.0 procentpoint (%p) lavere end referenceindekset.
| Årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | |
| Salgssignaler mellemlang | 8.4% |
| Referenceindeks | 11.4% |
| Merafkastning | -3.0%p |
Disse forskningsresultater er baseret på 6944 signaler fra nordiske aktier i perioden 1999-2018.
Læs mere
- Forskningsartikel: Insidersalg som indikator for den videre kursudvikling i aktien
- Forskningsrapport: Innsidehandler – signalstatistikk Oslo Børs og Stockhomsbørsen 1999 til 2018
De vigtigste købs- og salgssignaler – hvor godt holder de stik?
Publiceret 29.09.2023
Baseret på næsten 200.000 signaler i aktier på de nordiske børser i perioden 2008-2020 har vi undersøgt i hvilken grad centrale signaler inden for teknisk analyse holder stik. Denne artikel giver en oversigt over vores vigtigste forskningsresultater. Hovedkonklusionen er, at aktier i høj grad er steget efter købssignaler og faldet efter salgssignaler, som teorien siger.
Investtechs systemer bygger på forskning tilbage til 1994. Flere af vores projekter støttes af Norges forskningsråd. Forskningen bygger blandt andet på principper inden for matematisk mønsteranerkendelse, statistisk optimering og adfærdsbaseret finans. Vi anvender algoritmer til at identificere købs- og salgssignaler helt automatisk. Der er fire hovedgrupper af signaler inden for teknisk analyse. Derudover undersøger vi afkastet efter insiderhandelssignaler.
1. Aktier i stigende trend (køb) og aktier i faldende trend (sælg)
Trends er en af de mest afgørende indikatorer inden for teknisk analyse. Ifølge teknisk analyse-teori skal aktier i stigende trends fortsætte med at stige, og aktier i faldende trends skal fortsætte med at falde. Forskning udført af Investtech viser, at dette er korrekt.
2. Kurs langt over seneste modstandsniveau (køb) og langt under seneste støtteniveau (sælg)
Støtte og modstand kan bruges til at finde gode købs- og salgsniveauer. Når kursen bryder igennem et modstandsniveau, udløses et købssignal. Når den bryder igennem et støtteniveau, udløses et salgssignal. Kursen kan så stige med flere procenter på kort tid.
3. RSI over 70 (købssignal) versus RSI under 30 (salgssignal)
Momentum har vist sig at være en stærk indikator for den kommende kursudvikling.
4. Rektangelformationer
En rektangelformation indikerer en konsolidering på markedet. Jo længere formationen udvikler sig, jo større pres bygger der sig op blandt investorerne. Når formationen brydes, følges det ofte af en kraftig kursbevægelse i samme retning.
5. Insiderkøb (købssignal) og insidersalg (salgssignal)
Analyse af insiderhandler er Investtechs alternativ til fundamental analyse. Når en person i selskabets bestyrelse eller ledelse køber aktier, er det et signal om, at vedkommende mener, at aktien er billig. Insidersalg betragtes som et signal om, at aktien er dyr eller at risikoen er høj.
Her følger forskningsresultaterne for hver af de fem signaltyper, men først en kort forklaring på, hvordan resultaterne skal forstås.
Sådan tolker du tabellerne og graferne
Når systemerne registrerer et nyt teknisk signal, sætter vi dag nummer 0 som dagen, hvor signalet blev udløst. Det er helt til venstre i graferne nedenfor. Vi har derefter fulgt, hvordan disse aktier har udviklet sig i de efterfølgende 66 børsdage, svarende til tre måneder.
Grafen viser relative tal i forhold til referenceindeksen. Hvis en aktie på Oslo Børs for eksempel steg med 5,0 procent på tre måneder, mens referenceindeksen steg med 3,5 procent, så er den relative afkastning +1,5 procentpoint.
Den blå kurve repræsenterer købssignalerne. Hvis den stiger, betyder det, at aktierne med købssignaler steg mere end børsen i samme periode.
Den røde kurve repræsenterer salgssignalerne. Hvis den falder, betyder det, at aktien med salgssignal præsterede dårligere end børsen i samme periode.
De skraverede områder er en skønnet usikkerhed. Jo smalere de er, jo mindre usikkerhed er der i grafen.
Når den blå kurve stiger, og den røde falder, samtidig med at de skraverede områder er smalle, har vi stærke signaler. Da har det været fordelagtigt at købe aktierne med købssignaler og sælge dem med salgssignaler.
For stigende trend viser grafen en relativ stigning på 1,5 procentpoint, se den blå kurve nedenfor. Det er altså over 66 dage, svarende til en fjerdedel af et år. Gentaget fire gange på et år, og med renters rente effekt, giver det en overavkastning på 6,5 procentpoint årligt, se tabellen.
Men det er altså relativt til referenceindeksen, som steg med 9,7 procent årligt, således at den årlige afkastning for aktier i stigende tendens i gennemsnit har været 16,3 procent om året.
Så kan man lege lidt med det og for eksempel gentage det i ti år. Det giver en afkastning på 352 procent for aktier med stigende trends, 152 procent for referenceindekserne og 40 procent for aktier med faldende trends.
1. Aktier i stigende trend (køb) og aktier i faldende trend (sælg)
Samlet: 35097 købssignaler, 23289 salgssignaler i perioden 2008-2020:
| Norden, årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Afkast | Referenceindeks | Diff mot gennemsnitsindeks | Diff mot indeks samme periode |
| Købssignaler | 16.3 % | 9.7 % | 6.4 %p | 6.5 %p |
| Salgssignaler | 3.4 % | 9.2 % | -6.4 %p | -5.8 %p |
Figur: Norden samlet, mellemlang sigt, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.
- Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
- Se også forskningsartiklen her for resultaterne for perioden 2020-2022.
2. Kurs langt over seneste modstandsniveau (køb) og langt under seneste støtteniveau (sælg)
Samlet: 32531 købssignaler, 17487 salgssignaler i perioden 2008-2020:
| Norden, årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Afkast | Referenceindeks | Diff mot gennemsnitsindeks | Diff mot indeks samme periode |
| Købssignaler | 18.2 % | 8.1 % | 8.4 %p | 10.1 %p |
| Salgssignaler | 4.5 % | 11.6 % | -5.3 %p | -7.1 %p |
Figur: Norden samlet, mellemlang sigt, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.
- Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
3. RSI over 70 (købssignal) versus RSI under 30 (salgssignal)
Samlet: 35864 købssignaler, 24920 salgssignaler i perioden 2008-2020:
| Norden, årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Afkast | Referenceindeks | Diff mot gennemsnitsindeks | Diff mot indeks samme periode |
| Købssignaler | 17.1 % | 9.7 % | 7.3 %p | 7.4 %p |
| Salgssignaler | 6.1 % | 11.7 % | -3.8 %p | -5.7 %p |
Figur: Figur: Norden samlet, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.
- Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
4. Rektangelformationer
Samlet: 3368 købssignaler, 2677 salgssignaler i perioden 2008-2020:
| Norden, årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Afkast | Referenceindeks | Diff mot gennemsnitsindeks | Diff mot indeks samme periode |
| Købssignaler | 19.8 % | 10.8 % | 10.0 %p | 9.0 %p |
| Salgssignaler | 4.3 % | 10.9 % | -5.5 %p | -6.6 %p |
Figur: Norden samlet, mellemlang sigt, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.
- Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
5. Insiderkøb (købssignal) og insidersalg (salgssignal)
Samlet: 9837 købssignaler, 5158 salgssignaler i perioden 2008-2020:
| Norden, årligt afkast (baseret på 66-dages-tal) | Afkast | Referenceindeks | Diff mot gennemsnitsindeks | Diff mot indeks samme periode |
| Købssignaler | 19.0 % | 10.9 % | 8.7 %p | 8.1 %p |
| Salgssignaler | 8.0 % | 9.7 % | -2.3 %p | -1.8 %p |
Figur: Norden samlet, relativ udvikling i forhold til referenceindekserne i samme periode.
- Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
Investtech-forskning: Kurschok i nordiske aktier kan bruges som købs- og salgssignaler
Af forskningschef Geir Linløkken og forskningsassistent Fredrik Dahl Bråten, Investtech, publiceret 5. oktober 2022.
Abstract: Kurschok defineres som når en aktie stiger eller falder unormalt meget. International forskning på kurschok indikerer, at sådanne aktier statistisk efterfølges af negative afkast, uanset om kurschokkene er op eller ned. Vi har undersøgt effekten i de nordiske markeder. Baseret på tidligere Investtech-forskning antog vi, at det negative afkast ikke primært kan forklares med kurschokkene, men derimod med aktiernes høje volatilitet. Ved at udelade de allermest volatile aktier fra datasættet, fandt vi ud af, at aktier med positive kurschok i gennemsnit fortsatte med at stige, mens aktier med negative kurschok fortsatte med at falde. For aktier med normal volatilitet og positive kurschok, går resultaterne altså i modsat retning af, hvad international forskning indikerede.
Absolutte kurschok
International forskning har i høj grad set på absolutte kurschok, altså den procentvise ændring i lukkekursen fra en dag til den næste. Især blev der fundet lavere afkast den efterfølgende måned på henholdsvis 6 og 13 procentpoint efter store positive og negative kurschok.
Vores data fra de nordiske børser i perioden 2008 til 2020 viste, at både positive og negative absolutte kurschok statistisk set blev efterfulgt af et antaget signifikant mindre afkast i forhold til benchmark-indeksene. De stærkeste effekter så vi for de største kurschok, svarende til en prisstigning på mindst 27 procent, eller kursfald på mindst 19 procent fra den ene dag til den anden. Sådanne store chok indtraf cirka en gang hvert andet eller tredje år pr. aktie. Det lavere afkast i den efterfølgende måned var så 6,3 og 1,8 procentpoint for henholdsvis positive og negative kurschok.
De største absolutte kurschok plejer at komme fra aktier med høj volatilitet. Disse er derfor overrepræsenteret blandt købs- og salgssignalerne fra absolutte kurschok. Med udgangspunkt i vores tidligere forskning vedrørende merafkast efter købs- og salgssignaler fra aktier med høj volatilitet, var det derfor naturligt at undersøge om det reducerede afkast efter selv positive absolutte kurschok hænger sammen med en eventuel høj volatilitet i aktien, frem for selve kurschokket.
Volatilitetsnormaliserede kurschok
Visse højrisikoaktier kan svinge 5-10 procent på ganske normale dage, mens lavrisikoaktier knap svinger én procent. Vi mener således, at den procentvise kursændring alene ikke er nok til at blive brugt som en kvalifikation for et kurschok. Vi beregnede volatilitetsnormaliserede kurschok som den procentvise ændring i slutkursen, justeret for aktiens volatilitet de foregående 22 dage. Målevariablen bliver således prisændring divideret med volatilitet. De 1,5 % største kurschok betegnes som købs- og salgssignaler. Dette svarer til en ændring på cirka fem volatilitetsnormaliserede kursændringers standardafvigelser, så der blev givet et signal, når aktien på én enkelt dag ændrede sig mere end fem gange den daglige standardafvigelse.
Vi valgte også at udelade aktier med høj volatilitet fra datasættet, for i videst muligt omfang at udelukke den lavere afkasteffekt fra aktier med høj volatilitet. Konkret er aktier med månedlig volatilitet på 30 procent eller mere udeladt fra datasættet.
Resultater for købssignaler fra volatilitetsnormaliserede kurschok
Figur 1: Norden samlet. Afkast efter købssignal fra volatilitetsnormaliseret kurschok. Tyk blå kurve er signalaktierne, tynd sort er benchmarkindekset. Norden 2008-2020.
| Annualiseret afkast (baseret på 66-dages-tal) | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
| Købssignal | 13,8 % | 17,7 % | 14,8 % | 12,8 % | 15,8 % |
| Benchmarkindeks i samme periode | 5,8 % | 9,9 % | 11,4 % | 7,9 % | 9,0 % |
| Merafkast købssignal | 8,0 %p | 7,8 %p | 3,4 %p | 4,9 %p | 6,8 %p |
%p står for procentpoint, altså difference i procentvis afkast. Annualiserede tal er beregnet ved at gentage 66-dages-tallene for ét år, forudsat at et gennemsnitsår har 252 handelsdage.
Vi ser, at aktier med positive volatilitetsnormaliserede kurschok i gennemsnit fortsatte med at klare sig godt i den efterfølgende periode. Efter tre måneder havde aktierne med købssignal steget 3,9 procent i gennemsnit, hvad der svarer til et merafkast på 1,7 procentpoint i forhold til benchmarkindekset. Måleværdierne indikerer høj statistisk signifikans.
Alle fire nordiske markeder viste god opgang og merafkast for signalaktierne. Der er forskelle i de konkrete afkaststal, men resultaterne vurderes samlet som værende konsistente. Statistisk vurderes købssignaler fra volatilitetsnormaliserede kurschok at give gode signaler, der kan danne grundlag for investeringsbeslutninger i enkeltaktier.
Resultater for salgssignaler fra volatilitetsnormaliserede kurschok
Figur 2: Norden samlet. Afkast efter salgssignal fra volatilitetsnormaliseret kurschok. Tyk rød kurve er signalaktierne, tynd sort er benchmarkindekset. Norden 2008-2020.
| Annualiseret afkast (baseret på 66-dages-tal) | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
| Salgssignal | -8,8 % | 8,9 % | -1,0 % | 4,7 % | 3,3 % |
| Benchmarkindeks i samme periode | 5,8 % | 16,1 % | 9,3 % | 9,3 % | 12,0 % |
| Merafkast salgssignal | -14,6 %p | -7,3 %p | -10,3 %p | -4,6 %p | -8,6 %p |
For Norden som helhed ser vi, at aktier med salgssignal i gennemsnit er steget i tiden efter signalerne. Stigningen har dog været meget mindre, end det benchmarkindekset er steget i samme periode, og mindreafkastet er steget nogenlunde jævnt over de tre måneder, vi så på.
Efter tre måneder var aktierne med salgssignal steget med 0,9 procent i gennemsnit, svarende til et mindreafkast på 2,3 procentpoint i forhold til benchmarkindekset. Annualiseret mindreafkast var 8,6 procentpoint. Måleværdierne indikerer høj statistisk signifikans.
Salgssignaler ved negative volatilitetsnormaliserede kurschok anses for at kunne være et godt input til en teknisk baseret handelsstrategi for at identificere aktier, man bør sælge og holde sig væk fra.
Sammenfatning og konklusion
Aktier, der på enkelte dage bevæger sig unaturligt meget, siges at udløse kurschok. I kølvandet på absolutte kurschok fandt både vi og tidligere forskning, at aktier med både positive og negative kurschok underperformede i forhold til benchmarkindekset.
Da vi normaliserede kurschokkene for aktiens volatilitet, og samtidig udelod de meget volatile aktier, fandt vi ud af, at aktier med positive kurschok blev efterfulgt af et antaget statistisk signifikant merafkast. Aktier med negative kurschok blev efterfulgt af et antaget statistisk signifikant mindreafkast.
Resultaterne indikerer, at aktier med volatilitetsnormaliserede kurschok, større end cirka fem gange daglige normalændringer, statistisk vil give merafkast i retning af chokket fremadrettet.
Robusthedsmålinger indikerer, at det vil være statistisk fordelagtigt at sælge aktier med negative kurschok, og samtidig gavnligt at købe aktier med positive kurschok, udover altid at holde sig væk fra de mest volatile aktier.
Flere detaljer og drøftelser af resultaterne finder du på norsk i forskningsrapporten her (kræver Professional-abonnement).
Referencer
- Fredrik Dahl Bråten, Geir Linløkken. 2022. “Investtech-forskning: Prissjokk – signalstatistikk nordiske markeder 2008-2020.” Investtech.
- Lalwani, Vaibhav, Udayan Sharma, and Madhumita Chakraborty. 2019. “Investor reaction to extreme price shocks in stock markets: A cross country examination.” IIMB Management Review 31 (3): 258-267.
- Lu, Hai, Kevin Q. Wang, and Xiaolu Wang. “Price Shocks, News Disclosures, and Asymmetric Drifts.” The Accounting Review 89, no. 5 (2014): 1805–34.
- Linløkken, Geir. 2021. “Investtech-forskning: Sterkest signaler i lavlikvide aksjer.” Investtech, (August).
Investtech-forskning: De stærkeste signaler kommer i lavlikvide aktier
Publiceret 13.06.2024
Grundlag og målsætning
Fra tidligere forskning har Investtech indikationer på, at tekniske signaler slår bedre til i småselskaber end i storselskaber. Vi har nu lavet en opsummering baseret på det store datagrundlag og forskningsarbejde, vi gjorde vinteren og foråret 2021. Samlet set kiggede vi på data fra alle børsnoterede selskaber i Norge, Sverige, Danmark og Finland for årene 2008-2020. Vi studerede signaltyperne Trender, Støtte og modstand, Kursformationer, Volumenbalance, Momentum og Insiderhandler.
Se litteraturlisten for forskningsrapporter om de forskellige enkeltsignaler.
Vi valgte at se på de antageligt vigtigste og største undertyper af signaler fra hver af de ovenstående kategorier, henholdsvis Indenfor stigende/faldende trend, Brud op gennem modstand/ned gennem støtte, Rektangler og hoved-og-skuldre-formationer, Høj/lav volumenbalance, Højt/lavt RSI-momentum, og Insiderkøb/salg.
Samlet udgjorde dette 254548 signaler, fordelt på 150380 købssignaler og 104168 salgssignaler. Vi definerede småselskaber og storselskaber til at være aktier med gennemsnitlig daglig omsætning på henholdsvis mellem 0,5 og 5 millioner kroner, og over 5 millioner kroner.
Signalerne var dermed fordelt omtrent ligeligt mellem storselskaber og småselskaber, med samlet 128089 signaler fra småselskaber og 126459 signaler fra storselskaber.
Vi ønskede at se, om der var systematiske forskelle mellem grupperne.
Eksempel købssignal: Indenfor stigende trendkanal
Graferne nedenfor viser gennemsnitlig kursudvikling efter købssignal, hvor aktien lå indenfor en stigende trendkanal. Signalerne udløses på dag 0, og vi har set på udviklingen frem til dag 66. Kun dage, hvor børsen er åben, indgår, således at 66 dage svarer til cirka tre måneder. Den tykke blå kurve viser, hvordan aktier med købssignaler udviklede sig. Det skraverede område angiver standardafvigelsen for beregningerne. Den smalle blå kurve viser, hvordan referenceindekset udviklede sig i samme periode, som vi målte udviklingen for aktierne med købssignaler.
Der vises to grafer, henholdsvis for de lavlikvide og højlikvide selskaber, benævnt henholdsvis Småselskaber og Storselskaber. Graferne gælder de nordiske markeder samlet. Klik på figurerne for at se større versioner.
Figur 1a: Småselskaber.
Figur 1b: Storselskaber.
| Relativt afkast efter 66 dage | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
| Merafkast købssignal Småselskaber | 2.2 %p | 2.5 %p | 1.5 %p | 2.3 %p | 2.3 %p |
| Merafkast købssignal Storselskaber | 1.0 %p | 0.9 %p | 0.9 %p | 0.6 %p | 0.9 %p |
Eksempel salgssignal: Indenfor faldende trendkanal
Figur 2a: Småselskaber.
Figur 2b: Storselskaber.
| Relativt afkast efter 66 dage | Norge | Sverige | Danmark | Finland | Vægtet gennemsnit |
| Merafkast salgssignal Småselskaber | -4.0 %p | -1.7 %p | -2.8 %p | -0.5 %p | -2.2 %p |
| Merafkast salgssignal Storselskaber | -3.2 %p | 0.4 %p | -0.8 %p | 1.7 %p | -0.4 %p |
Resultater og anbefaling
Eksemplerne ovenfor viser resultater for stigende og faldende trender, som tilsammen udgør rundt en fjerdedel af det samlede datasæt. Vi ser, at både købssignaler og salgssignaler har slået bedre til for småselskaber end for storselskaber, og at resultaterne er ret konsekvente over de fire markeder.
Det samme gælder i store træk for de andre signaltyper. Årlige tal for alle signalerne vi kiggede på, viser samlet, at småselskaber med købssignaler blev efterfulgt af en årlig merafkastning på 6,6 procentpoint, mens storselskaber med købssignaler blev efterfulgt af 2,9 procentpoint merafkastning.
Flere forhold kan forklare en sådan effekt:
*For det første er småselskaber mindre analyseret end storselskaber og får mindre opmærksomhed i pressen. Det kan dermed tage længere tid, før selskabsspecifikke forhold eller brancheforhold bliver kendt hos investorerne, og informationen kan blive kendt på forskellige tidspunkter. Når nogen begynder at handle på informationen, vil det ofte udløse tekniske signaler, og når andre senere følger efter, vil aktierne fortsætte i samme retning.
*Det andet forhold er, at småselskaber er lavlikvide på børsen. I vores gruppe har vi inkluderet aktier med en daglig gennemsnitsomsætning på mellem en halv og fem millioner kroner. Hvis en stor investor eller en stor aktiefond ønsker at købe sig op i et lille selskab, vil det ofte kræve mange dage at gennemføre handlen. Også da kan et tidligt teknisk signal være starten på en videre købs- eller salgsinteresse i samme retning. Skal en stor investor ind med for eksempel 10 millioner i en aktie, som dagligt handles for 2 millioner i snit, kan det sagtens tage flere uger at gennemføre transaktionen.
*En sidste forklaring kan være, at nyheder og ændrede markedsforhold ofte vil have en større relativ effekt i småselskaber end i storselskaber. Det kan føre til større kursbevægelser for småselskaber.
Uanset forklaring synes forskellene at være statistisk signifikante: Signalerne har virket bedre for småselskaber end for storselskaber. Ved konsekvent at fokusere på småselskaber og signaler i dem, indikerer resultaterne, at man bør have gode muligheder for at få bedre afkast end børsen som helhed, men også end for storselskaber med tilsvarende købssignaler.
Bemærk, at signalerne for storselskaber overvejende også viser merafkast mod børsen, og salgssignaler viser negativt merafkast. Også her vil systematisk brug af teknisk analyse kunne give gode resultater og merafkast mod børsen.
I statistikken har vi brugt data fra 2008-2020 og en likviditetsgrænse på fem millioner kroner. Likviditeten på børsen er steget i perioden, og det kan være, at mange af aktierne, som tidligere var i gruppen småselskaber, nu falder under storselskaber. Vi mener uanset, at dette ikke er nogen fast grænse, men at det i stedet er en glidende overgang mellem små og store. Vi satte grænsen for at undersøge, om der er forskelle mellem store og små selskaber. Enkle tests indikerer, at der er statistisk gode resultater også for de mellemstore selskaber, og at det først og fremmest er de allerstørste selskaber, typ OBX- og OMX-, C20-selskaberne, som trækker resultaterne ned for storselskaberne.
Litteratur
- Geir Linløkken et co. Volumbalanse – signalstatistikk nordiske markeder 2019 og 2020, Investtech 2021.
- Geir Linløkken et co. Innsidehandel – signalstatistikk Skandinavia 2008 til 2020, Investtech 2021.
- Geir Linløkken. Kursformationer – oversigtsartikel, Investtech 2020.
- Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Støtte og motstand – signalstatistikk Norden 2019 og 2020, Investtech 2021.
- Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Innsidehandler – signalstatistikk Norge, Sverige og Danmark 2019 og 2020, Investtech 2021.
- Geir Linløkken. Volumenbalance er en nyttig indikator ved investeringsbeslutninger, Investtech 2020.
- Geir Linløkken, Asbjørn Taugbøl, Fredrik Tyvand. Støtte og modstand – oversigtsartikel, Investtech 2019.
- Asbjørn Taugbøl. Aktier, som ligger i stigende trend, har givet merafkast i Norden, Investtech 2019.
- Asbjørn Taugbøl. Trendsignaler endnu bedre end teorien foreslår, Investtech 2019.
- Geir Linløkken. Insiderkøb som indikator for den videre kursudvikling i aktien, Investtech 2019.
- Geir Linløkken. RSI er en god momentumindikator, Investtech 2019.
- Geir Linløkken. Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner i aksjekurser – mellomlang sikt, Norden 1996-2018, Investtech 2019.
- Geir Linløkken og Steffen Frölich. Teknisk AktieAnalyse – for lavere risiko og øget afkast. Investtech.com, 2001.
- John J. Murphy. Technical Analysis of the Financial Markets. New York Institute of Finance, 1999.
Keywords: Buy signal,Helsingfors,Kjøpssignal,København,Momentum,Oslo,Salgssignal,Sell signal,statistics,statistikk,Stockholm.
Investtech-forskning: Investtech-indekserne – resultater 2023-2024
Publiceret 11.04.2024
Af analytiker Fredrik Dahl Bråten og forskningssjef Geir Linløkken.
Abstract:
Investtech lancerede Investtech-indekserne i april sidste år. Her følger vi sidste års forskningsartikel for indeksene op med friske tal for perioden 2023-2024. Vi ser på, hvordan blandt andet trendstatus, insiderhandler og likviditet har påvirket afkastet det seneste år. Hovedkonklusionen er, at stigende trend, positiv teknisk score og insiderkøb har været forbundet med merafkast i den efterfølgende periode. Højvolatilitetsaktier har, som tidligere, præsteret betydeligt dårligere end mindre volatile aktier. Udviklingen for lavlikvide aktier har ligesom det foregående år givet betydeligt mindre afkast i forhold til mere likvide aktier.
Investtech-indekser
Siden april 2022 har Investtech opdateret en række ligevægtede indekser for aktier med forskellige tekniske og kvantitative egenskaber. Tanken er, at indekserne på en god måde viser, hvilket afkast man ville have opnået ved at følge kvantitative strategier mekanisk i aktiehandlen. Indekserne kan også vise, hvilke faktorer der driver markedet på kort sigt, og hvad der har givet god “pay off” nu.
Indeksernes medlemmer opdateres fuldstændigt automatisk med bestemte intervaller. Afkast beregnes automatisk hver handelsdag.
I modsætning til mange markedsindekser er Investtech-indekserne ligevægtede. Det betyder, at alle aktierne i udgangspunktet har samme vægt, uanset om det er et meget stort eller ret lille selskab. Indekserne kan være gode referenceindekser for investorer, der følger analyserne fra Investtech og fordeler deres penge på omtrent lige store poster i deres porteføljer.
Læs mere om Investtech-indekserne her!
Den 25. maj 2023 offentliggjorde Investtech resultater for alle Investtech-indekser på nordisk niveau med fokus på perioden 2022 -2023, samt 2013-2023. Her følger vi op med indeksets resultater for 2023-2024 og tiårsperioden 2014-2024. Grafer og tabeller er blevet opdateret pr. 5. april 2024.
Investtech-indekser for de nordiske markeder
Figur 1a: Ligevægtede indekser for de nordiske markeder. Seneste år frem til 5. april 2024.
Figur 1b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 5. april 2024.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Norway Equally weighted | 8,5 % | 5,3 % |
| Sweden Equally weighted | -1,1 % | 8,8 % |
| Denmark Equally weighted | 11,6 % | 12,3 % |
| Finland Equally weighted | -2,6 % | 8,5 % |
| Nordic Equally weighted | 5,1 % | 8,5 % |
|---|
Bemærk, at grafen for det seneste år nøjagtigt gælder det seneste kalenderår, mens tabellens værdi for det seneste år gælder for de seneste 252 dage, hvilket ikke helt svarer til et kalenderår. Derfor kan der være en lille forskel mellem grafen og tabellen.
Det ligevægtede nordiske samleindeks vil fungere som referenceindeks for alle de andre indekser. Det består pr. 5. april 2024 af de 835 nordiske aktier med daglig gennemsnitlig omsætning på over en halv million kroner. Indeksets medlemmer opdateres kvartalsvis. Hver aktie tildeles en lige vægt i begyndelsen, og afkast beregnes dagligt.
For det seneste år ser vi, ligesom sidste år, at Danmark udviklede sig bedst med en stigning på 11,6 procent. Norge fulgte kort efter med en fremgang på 8,5 pct. Sverige og Finland klarede sig svagere og faldt henholdsvis 1,1 og 2,6 pct. Norden som helhed steg 5,1 pct., hvilket er markant bedre end sidste års tilbagegang på 4,6 pct.
Investtech-indekser for trend
Figur 2a: Investtech-indekser for nordiske aktier i stigende, faldende og sidelæns trend. Kursudvikling det seneste år frem til 5. april 2024.
Figur 2b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 5. april 2024.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic Rising trend | 12,8 % | 18,4 % |
| Nordic Horizontal trend | 20,6 % | 10,8 % |
| Nordic Falling trend | -1,5 % | -2,6 % |
Medlemmerne i trendindekserne opdateres månedligt. Indeksets udvikling for en måned bestemmes af, hvordan aktier med forskellige trendstatusser ved udgangen af den foregående måned udvikler sig.
Det seneste år er aktier i stigende trender steget med 12,8 procent. Det er 7,7 procentpoint bedre end referenceindeksen Nordic Equally weighted. Aktier i faldende trender har haft en dårlig udvikling med et fald på 1,5 procent, hvilket svarer til 3,6 procentpoint svagere end referenceindeksen.
Aktier i horisontale trender har overrasket positivt i år og givet et merafkast på omkring 10 procent over det tiårige gennemsnit.
Forskellen det seneste år mellem aktier i stigende trender og i faldende trender er hele 14,3 procentpoint, lidt ned fra det foregående års forskel på 18,7 procentpoint. Det er lidt under gennemsnittet for de seneste ti år, som er 21,0 procentpoint.
Tallene viser, at trendsignaler har fungeret godt det seneste år.
Investtech-indekser for teknisk score
Figur 3a: Investtech-indekser for nordiske aktier med høj, middel og lav teknisk score, svarende til algoritmisk køb /svag købsanbefaling, holdanbefaling og sælg /svag salgsanbefaling på mellemlang sigt. Kursudvikling det seneste år frem til 5. april 2024.
Figur 3b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 5. april 2024.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic High tech score (buy and weak buy) | 13,8 % | 17,8 % |
| Nordic Medium tech score (neutral) | 5,2 % | 3,0 % |
| Nordic Low tech score (sell and weak sell) | 2,0 % | 0,4 % |
Det seneste år har aktier med høj teknisk score klart klaret sig bedre end aktier med neutral eller lav teknisk score. Aktier med købs- eller svag købsanbefaling fra Investtechs algoritmer har altså udviklet sig bedre end aktier med neutral eller negativ anbefaling. Forskellen ned til indekserne for de neutrale og negative aktier er 9 til 12 procentpoint. Det er en stor forskel, men lidt mindre end for den seneste tiårsperiode, hvor den var 15-17 procentpoint.
Tallene viser, at teknisk score-anbefalingerne har fungeret godt det seneste år, men lidt mindre godt end for den seneste tiårsperiode.
Investtech-indekser for insiderhandler
Figur 4a: Investtech-indekser for nordiske aktier med høj, middel og lav insider-score, svarende til algoritmisk køb/svag købsanbefaling, holdanbefaling og sælg/svag salgsanbefaling baseret på insiderhandler. Kursudvikling det seneste år frem til 5. april 2024.
Figur 4b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 5. april 2024.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic High insider score (buy and weak buy) | 14,4 % | 13,7 % |
| Nordic Medium insider score (neutral) | 5,3 % | 6,6 % |
| Nordic Low insider score (sell and weak sell) | 2,2 % | 8,9 % |
Der er mange flere insiderkøb end insidersalg på markedet, og indekset med insiderkøb har per 5. april 261 medlemmer, mens indekset med insidersalg har 94 medlemmer.
I løbet af det seneste år er indekset med aktier med høj insiderscore steget med 14,4 procent. Det er langt over det foregående års stigning på 2,4 procent og tættere på gennemsnittet for det sidste årti på 13,7 procent. Indekset med insidersalg steg markant mindre, og steg 2,2 procent. Forskellen på 12,2 procentpoint er større end de 4,8 procentpoint, den har været de seneste ti år.
Grafen viser, at insiderkøb har været en god indikator det seneste år.
Investtech-indekser for volatilitet
Figur 5a: Investtech-indekser for nordiske aktier med forskellig volatilitet, opdelt i fem omtrent lige store grupper. Indekset “Mest volatile” er for eksempel de 20 procent af aktierne, der svinger mest. Kursudvikling det seneste år frem til 5. april 2024.
Figur 5b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 5. april 2024.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic Least volatile 20 percentile | 15,7 % | 14,7 % |
| Nordic Second least volatile 20 percentile | 18,0 % | 14,5 % |
| Nordic Middle volatile 20 percentile | 20,7 % | 13,9 % |
| Nordic Second most volatile 20 percentile | 4,7 % | 7,6 % |
| Nordic Most volatile 20 percentile | -13,6 % | -2,3 % |
Volatilitet er en egenskab ved aktier, der er forholdsvis konstant over tid. Hvis en aktie har svinget meget i en periode, er der stor sandsynlighed for, at den også vil svinge meget i den næste periode.
Der er ingen store overraskelser her. Som tidligere år har gruppen af de mest volatile aktier præsteret markant dårligere. Denne femtedel af aktierne er nede med 14 procent. Dette er langt svagere end de mindre volatile indekser. Sammenligner vi årets resultater med resultaterne fra de seneste ti år, ser vi, at de mindre volatile aktier er steget mere end normalt, og de volatile aktier er faldet mere end normalt. Selskaberne med moderat volatilitet har overrasket positivt det seneste år med et merafkast på omkring 7 procentpoint over det tiårige gennemsnit.
På tiårsgrafen kommer effekterne ligeledes tydeligt frem: De mest volatile aktier har klaret sig meget dårligere end de andre grupper. Her ser vi dog, at gruppen af de næstmest volatile aktier også har underpræsteret.
Grafen viser, at de mest volatile aktier har underpræsteret det seneste år. Det kan være fristende at købe sådanne aktier, der ofte har haft store fald tidligere, og hvor opadpotentialet kan være højt, men indekserne antyder, at det er en farlig strategi. Baseret på den langsigtede graf anses det som en korrekt strategi for langsigtede investorer at holde sig helt væk fra de mest volatile aktier.
Investtech-indekser for likviditet
Figur 6a: Investtech-indekser for nordiske aktier med forskellig likviditet, opdelt i fem omtrent lige store grupper. For Norge er f.eks. medianlikviditeten for aktierne i de fem forskellige indekser henholdsvis 0,9, 2,5, 6,0, 23 og 77 millioner kroner. Kursudvikling det seneste år frem til 5. april 2024.
Figur 6b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 5. april 2024.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic Least liquid 20 percentile | 2,7 % | 8,5 % |
| Nordic Second least liquid 20 percentile | 2,6 % | 8,9 % |
| Nordic Middle liquid 20 percentile | 10,9 % | 10,6 % |
| Nordic Second most liquid 20 percentile | 15,8 % | 10,9 % |
| Nordic Most liquid 20 percentile | 12,4 % | 10,0 % |
Det seneste år er det ligevægtede Investtech-indeks for Nordens største selskaber oppe med omkring 12 procent (sort kurve i grafen). Indekset for de næststørste selskaber (mørkeblå kurve) er oppe med omkring 16 procent, mens de to grupper over småselskaber (lyseblå kurver), som handles for mellem cirka en halv og tre millioner kroner om dagen, kun er oppe rundt 3 procent.
Smallcap-selskaberne har altså udviklet sig markant svagere end bigcap-selskaberne de seneste 12 måneder. Ser vi på lang sigt, de seneste ti år, ser vi, at indekserne har fulgt hinanden godt og at der er små forskelle mellem grupperne.
Selvom smallcap-selskaberne ligesom det foregående år har underpræsteret i forhold til storselskaberne i den seneste periode, skal vi være forsigtige med at tro, at dette er en vedvarende ændring på markedet. Snarere har vi tro på, at den langsigtede statistik stadig gælder, og at smallcap-selskaberne igen vil udvikle sig i tråd med markedet.
Grupperne med små virksomheder klarede sig langt bedre i år end det foregående år, hvor indeksene faldt med 12 og 18 procent. Det kan være et tegn på, at small cap kan gøre det bedre i fremtiden, og i sidste ende hamle op med de store virksomheder, hvis man lægger tiårstallene til grund.
Opsummering
Trender har fortsat med at være en god indikator for, om aktier skal stige eller falde. Det har, ligesom teorien og tidligere statistik har vist, været korrekt at købe aktier i stigende trender og sælge aktier i faldende trender.
Aktier med høj teknisk score, altså algoritmisk købsanbefaling, har det seneste år klart klaret sig bedre end dem med neutral eller negativ anbefaling.
Også insiderhandler har været en god indikator, med positiv afkastning det seneste år for aktier med insiderkøb, mens aktier med insidersalg eller uden insiderhandler har udviklet sig negativt.
Meget høj volatilitet, som tidligere har været stærkt forbundet med lavere afkast, har fortsat indikeret en svag udvikling. Den mest volatile femtedel af de nordiske aktier har underpræsteret med omkring 30-35 procentpoint sammenlignet med de fire andre grupper det seneste år.
Småselskaberne har klaret sig meget dårligere end storselskaberne det seneste år. På lang sigt er der dog intet, der tyder på, at sådanne aktier vil fortsætte med at underpræstere.
Konklusjon
Som i det foregående års analyse, konkluderer vi, at indekserne hovedsageligt har fulgt udviklingsmønstret fra tidligere år, og at Investtechs analyser kan give gode input til, hvilke aktier der bør købes, sælges og undgås.
Investtech-indekserne og de statistiske forhold, der fremgår gennem dem, bekræfter vores strategi, der ligger til grund for Investtechs analyser: Køb aktier, der er teknisk positive, befinder sig i stigende trender og/eller er positive på insiderhandler. Sælg tilsvarende negative aktier. Undgå helt at investere i de mest volatile aktier.
Smallcap-aktier har underpræsteret i den seneste periode, mens de på lang sigt har klaret sig i tråd med større selskaber. Ud fra signalstatistikken i vores store forskningsprojekt fra 2021 så vi, at smallcap-aktier gav stærkere tekniske signaler end storselskaberne, og at der potentielt kunne opnås større afkast her. Vi anser det stadig som gunstigt at overvægte porteføljen mod smallcap, selvom man i visse perioder må acceptere store afvigelser fra referenceindekserne. Læs mere om signaler i smallcap vs. bigcap her.
Historiske resultater er ingen garanti for tilsvarende fremtidige resultater. Markederne kan ændre sig, og andre forhold kan komme til at gælde. Statistikken og opsummeringen for Investtech-indekserne det seneste år anses dog for at bekræfte resultaterne fra tidligere og understøtte, at disse effekter er vedvarende på markedet. Forskningsresultaterne og statistikken vil fortsat spille en central rolle i Investtechs subjektive anbefalinger i morgenrapporter, modelporteføljer og andre analysepublikationer.
Investtech-forskning: Investtech-indekserne – resultater 2022-2023
Af forskningssjef Geir Linløkken. Publiceret 26.05.2023
Abstract:
Investtech lancerede Investtech-indekserne i april sidste år. Her er den første forskningsartikel baseret på indekserne. Vi ser på, hvordan blandt andet trendstatus, insiderhandler og likviditet har påvirket afkastet det seneste år. Hovedkonklusionen er, at stigende trend, positiv teknisk score og insiderkøb har været forbundet med merafkast i den efterfølgende periode. Højvolatilitetsaktier har, som tidligere, præsteret betydeligt dårligere end mindre volatile aktier. Udviklingen for lavlikvide aktier har derimod givet betydeligt mindre afkast i forhold til mere likvide aktier.
Investtech-indekser
Siden april 2022 har Investtech opdateret en række ligevægtede indekser for aktier med forskellige tekniske og kvantitative egenskaber. Tanken er, at indekserne på en god måde viser, hvilket afkast man ville have opnået ved at følge kvantitative strategier mekanisk i aktiehandlen. Indekserne kan også vise, hvilke faktorer der driver markedet på kort sigt, og hvad der har givet god “pay off” nu.
Indeksernes medlemmer opdateres fuldstændigt automatisk med bestemte intervaller. Afkast beregnes automatisk hver handelsdag.
I modsætning til mange markedsindekser er Investtech-indekserne ligevægtede. Det betyder, at alle aktierne i udgangspunktet har samme vægt, uanset om det er et meget stort eller ret lille selskab. Indekserne kan være gode referenceindekser for investorer, der følger analyserne fra Investtech og fordeler deres penge på omtrent lige store poster i deres porteføljer.
Læs mere om Investtech-indekserne her!
Nedenfor følger resultaterne for alle Investtech-indekserne på Nordisk niveau. Graferne og tabellerne er pr. 15. maj 2023.
Investtech-indekser for de nordiske markeder
Figur 1a: Ligevægtede indekser for de nordiske markeder. Seneste år frem til 15. maj 2023.
Figur 1b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 15. maj 2023.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Norway Equally weighted | -3,7 % | 7,4 % |
| Sweden Equally weighted | -10,8 % | 11,6 % |
| Denmark Equally weighted | 15,5 % | 14,5 % |
| Finland Equally weighted | -1,4 % | 10,6 % |
| Nordic Equally weighted | -4,6 % | 10,9 % |
|---|
Bemærk, at grafen for det seneste år nøjagtigt gælder det seneste kalenderår, mens tabellens værdi for det seneste år gælder for de seneste 252 dage, hvilket ikke helt svarer til et kalenderår. Derfor kan der være en lille forskel mellem grafen og tabellen.
Det ligevægtede nordiske samleindeks vil fungere som referenceindeks for alle de andre indekser. Det består pr. 15. maj 2023 af de 807 nordiske aktier med daglig gennemsnitlig omsætning på over en halv million kroner. Indeksets medlemmer opdateres kvartalsvis. Hver aktie tildeles en lige vægt i begyndelsen, og afkast beregnes dagligt.
For det forgangne år ser vi, at Danmark udviklede sig bedst med en stigning på 15,5 procent. Sverige var svagest med et fald på 10,8 procent, mens Norge og Finland samt Norden samlet set oplevede en svag nedgang.
Investtech-indekser for trend
Figur 2a: Investtech-indekser for nordiske aktier i stigende, faldende og sidelæns trend. Kursudvikling det seneste år frem til 15. maj 2023.
Figur 2b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 15. maj 2023.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic Rising trend | 8,1 % | 20,4 % |
| Nordic Horizontal trend | -0,3 % | 11,2 % |
| Nordic Falling trend | -10,6 % | -1,0 % |
Medlemmerne i trendindekserne opdateres månedligt. Indeksets udvikling for en måned bestemmes af, hvordan aktier med forskellige trendstatusser ved udgangen af den foregående måned udvikler sig.
Det seneste år er aktier i stigende trender steget med 8,1 procent. Det er 12,7 procentpoint bedre end referenceindeksen Nordic Equally weighted. Aktier i faldende trender har haft en dårlig udvikling med et fald på 10,6 procent, hvilket svarer til 6,0 procentpoint svagere end referenceindeksen.
Forskellen det seneste år mellem aktier i stigende trender og faldende trender er hele 18,7 procentpoint. Det er helt på linje med gennemsnittet for de seneste ti år, som er 21,4 procentpoint.
Tallene viser, at trendsignaler har fungeret godt det seneste år.
Investtech-indekser for teknisk score
Figur 3a: Investtech-indekser for nordiske aktier med høj, middel og lav teknisk score, svarende til algoritmisk køb /svag købsanbefaling, holdanbefaling og sælg /svag salgsanbefaling på mellemlang sigt. Kursudvikling det seneste år frem til 15. maj 2023.
Figur 3b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 15. maj 2023.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic High tech score (buy and weak buy) | -0,4 % | 19,7 % |
| Nordic Medium tech score (neutral) | -9,6 % | 5,0 % |
| Nordic Low tech score (sell and weak sell) | -8,3 % | 2,5 % |
Det seneste år har aktier med høj teknisk score klart klaret sig bedre end aktier med neutral eller lav teknisk score. Aktier med købs- eller svag købsanbefaling fra Investtechs algoritmer har altså udviklet sig bedre end aktier med neutral eller negativ anbefaling. Forskellen ned til indekserne for de neutrale og negative aktier er 8 til 9 procentpoint. Det er en stor forskel, men lidt mindre end for den seneste tiårsperiode, hvor den var 14-16 procentpoint.
Tallene viser, at teknisk score-anbefalingerne har fungeret godt det seneste år, men lidt mindre godt end for den seneste tiårsperiode.
Investtech-indekser for insiderhandler
Figur 4a: Investtech-indekser for nordiske aktier med høj, middel og lav insider-score, svarende til algoritmisk køb/svag købsanbefaling, holdanbefaling og sælg/svag salgsanbefaling baseret på insiderhandler. Kursudvikling det seneste år frem til 15. maj 2023.
Figur 4b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 15. maj 2023.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic High insider score (buy and weak buy) | 2,4 % | 16,1 % |
| Nordic Medium insider score (neutral) | -9,2 % | 8,7 % |
| Nordic Low insider score (sell and weak sell) | -4,1 % | 11,4 % |
Der er mange flere insiderkøb end insider-salg på markedet, og indekset med insiderkøb har per 15. maj 257 medlemmer, mens indekset med insidersalg har 69 medlemmer.
Det seneste år er indekset med aktier med høj insiderscore steget med 2,4 procent, mens indekset med insidersalg er faldet med 4,1 procent. Forskellen på 6,5 procentpoint er lidt større end de seneste ti år.
Grafen viser, at insiderkøb har været en god indikator det seneste år.
Investtech-indekser for volatilitet
Figur 5a: Investtech-indekser for nordiske aktier med forskellig volatilitet, opdelt i fem omtrent lige store grupper. Indekset “Mest volatile” er for eksempel de 20 procent af aktierne, der svinger mest. Kursudvikling det seneste år frem til 15. maj 2023.
Figur 5b: Som ovenfor, men det seneste tiår frem til 15. maj 2023.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic Least volatile 20 percentile | 0,2 % | 15,6 % |
| Nordic Second least volatile 20 percentile | 6,1 % | 15,8 % |
| Nordic Middle volatile 20 percentile | -0,2 % | 14,7 % |
| Nordic Second most volatile 20 percentile | -1,1 % | 10,3 % |
| Nordic Most volatile 20 percentile | -20,3 % | 1,8 % |
Volatilitet er en egenskab ved aktier, der er forholdsvis konstant over tid. Hvis en aktie har svinget meget i en periode, er der stor sandsynlighed for, at den også vil svinge meget i den næste periode.
Der er ingen store overraskelser her. Som tidligere år har gruppen af de mest volatile aktier præsteret markant dårligere. Denne femtedel af aktierne er nede med 22 procent. De andre grupper er alle omkring nul.
På tiårsgrafen kommer effekterne ligeledes tydeligt frem: De mest volatile aktier har klaret sig meget dårligere end de andre grupper. Her ser vi dog, at gruppen af de næstmest volatile aktier også har underpræsteret.
Grafen viser, at de mest volatile aktier har underpræsteret det seneste år. Det kan være fristende at købe sådanne aktier, der ofte har haft store fald tidligere, og hvor opadpotentialet kan være højt, men indekserne antyder, at det er en farlig strategi. Baseret på den langsigtede graf anses det som en korrekt strategi for langsigtede investorer at holde sig helt væk fra de mest volatile aktier.
Investtech-indekser for likviditet
Figur 6a: Investtech-indekser for nordiske aktier med forskellig likviditet, opdelt i fem omtrent lige store grupper. For Norge er f.eks. medianlikviditeten for aktierne i de fem forskellige indekser henholdsvis 0,9, 2,5, 6,0, 23 og 77 millioner kroner. Kursudvikling det seneste år frem til 15. maj 2023.
Figur 6b: Som ovenfor, men det seneste årti frem til 15. maj 2023.
| Indeksnavn | Afkast det seneste år | Årligt afkast det seneste årti |
| Nordic Least liquid 20 percentile | -18,1 % | 11,0 % |
| Nordic Second least liquid 20 percentile | -12,0 % | 11,4 % |
| Nordic Middle liquid 20 percentile | -2,8 % | 12,7 % |
| Nordic Second most liquid 20 percentile | 10,7 % | 12,7 % |
| Nordic Most liquid 20 percentile | 9,1 % | 11,5 % |
Det seneste år er det ligevægtede Investtech-indeks for Nordens største selskaber oppe med omkring 5 procent (sort kurve i grafen). Indekset for de næststørste selskaber (mørkeblå kurve) er oppe med omkring 7 procent, mens de to grupper over småselskaber (lyseblå kurver), som handles for mellem cirka en halv og tre millioner kroner om dagen, er nede med mellem 12 og 18 procent.
Smallcap-selskaberne har altså udviklet sig markant svagere end bigcap-selskaberne de seneste 12 måneder. Ser vi på lang sigt, de seneste ti år, ser vi, at indekserne har fulgt hinanden godt og at der er små forskelle mellem grupperne.
Selvom smallcap-selskaberne har underpræsteret i forhold til storselskaberne i den seneste periode, skal vi være forsigtige med at tro, at dette er en vedvarende ændring på markedet. Snarere har vi tro på, at den langsigtede statistik stadig gælder, og at smallcap-selskaberne igen vil udvikle sig i tråd med markedet.
Opsummering
Trender har fortsat med at være en god indikator for, om aktier skal stige eller falde. Det har, ligesom teorien og tidligere statistik har vist, været korrekt at købe aktier i stigende trender og sælge aktier i faldende trender.
Aktier med høj teknisk score, altså algoritmisk købsanbefaling, har det seneste år klart klaret sig bedre end dem med neutral eller negativ anbefaling.
Også insiderhandler har været en god indikator, med positiv afkastning det seneste år for aktier med insiderkøb, mens aktier med insidersalg eller uden insiderhandler har udviklet sig negativt.
Meget høj volatilitet, som tidligere har været stærkt forbundet med lavere afkast, har fortsat indikeret en svag udvikling. Den mest volatile femtedel af de nordiske aktier har underpræsteret med omkring 20 procentpoint sammenlignet med de fire andre grupper det seneste år.
Småselskaberne har klaret sig meget dårligere end storselskaberne det seneste år. På lang sigt er der dog intet, der tyder på, at sådanne aktier vil fortsætte med at underpræstere.
Konklusion
Vi konkluderer, at indekserne hovedsageligt har fulgt udviklingsmønstret fra tidligere år, og at Investtechs analyser kan give gode input til, hvilke aktier der bør købes, sælges og undgås.
Investtech-indekserne og de statistiske forhold, der fremgår gennem dem, bekræfter vores strategi, der ligger til grund for Investtechs analyser: Køb aktier, der er teknisk positive, befinder sig i stigende trender og/eller er positive på insiderhandler. Sælg tilsvarende negative aktier. Undgå helt at investere i de mest volatile aktier. Disse får ofte betegnelsen “lottoaktier” og har konsekvent over tid givet dårligt afkast.
Smallcap-aktier har underpræsteret i den seneste periode, mens de på lang sigt har klaret sig i tråd med større selskaber. Ud fra signalfrekvensen i vores store forskningsprojekt fra 2021 så vi, at smallcap-aktier gav stærkere tekniske signaler end storselskaberne, og at der potentielt kunne opnås større afkast her. Vi anser det stadig som gunstigt at overvægte porteføljen mod smallcap, selvom man i visse perioder må acceptere store afvigelser fra referenceindekserne. Læs mere om signaler i smallcap vs. bigcap her.
Historiske resultater er ingen garanti for tilsvarende fremtidige resultater. Markederne kan ændre sig, og andre forhold kan komme til at gælde. Statistikken og opsummeringen for Investtech-indekserne det seneste år anses dog for at bekræfte resultaterne fra tidligere og understøtte, at disse effekter er vedvarende på markedet. Forskningsresultaterne og statistikken vil fortsat spille en central rolle i Investtechs subjektive anbefalinger i morgenrapporter, modelporteføljer og andre analysepublikationer.
Er vi nær en langsiktig bunn i Norge, Sverige og Danmark? Statistikk og anbefaling
Publisert 19.3.2020
Abstract: Børsene i Norge, Sverige og Danmark er ned henholdsvis 33, 32 og 26 prosent siden toppen tidligere i år. Vi har sett hva som har skjedd når de skandinaviske børsene tidligere har falt like mye, og når Investtechs optimismeindikatorer, hausseindeksene, har vært like lave som nå.
Har man en langsiktig horisont, anbefaler vi nå å kjøpe aksjer, da børsen historisk har steget bra på ett til to års sikt etter slike fall. Er man kortsiktig, og avhengig av å bevare kapitalen, kan det være riktig å selge nå, da det indikeres store svingninger, både opp og ned, på daglig og ukentlig sikt.
Historikk
Merk: Historien er ingen garanti for hvordan framtiden vil bli. Historien kan imidlertid sette ting litt i perspektiv, og minske noe av usikkerheten i dagens situsjon.
Store fall og tiden for gjenopphenting, USA
Historisk har aksjemarkedet alltid kommet tilbake. I følge en studie fra Bank of America Securities, referert her, på Yahoo Finance, tar det i gjennomsnitt 4,4 år før markedet er tilbake der det var før et stort fall. På kort sikt er det imidlertid slik at de beste dagene ofte følges av de dårligste dagene, og motsatt. For å komme ned på null sannsynlighet for å tape penger i markedet, har man måtte opp i 20 års tidshorisont.
Store fall på de skandinaviske børsene
Det er få tilfeller med like store fall på de skandinaviske børsene som det vi har hatt nå. I de aller fleste tilfellene har kursene svingt mye, direkte etter fallene, og så steget bra på ett og to års sikt.
Oslo børs, OSEBX
Fall i OSEBX på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
Stockholmsbørsen, OMXSBGI
Fall i OMXSBGI på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
Københavnsbørsen, OMXC25GI
Fall i OMXC25GI på minst 25% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
Se Tillegg 1 for grafer med kursutvikling for hvert av tilfellene.
Hausseverdier under 10
Det er svært sjelden at hausseindeksene faller under ti poeng. Siden 1998 er det bare tre tilfeller i Sverige og fem i Norge. I Danmark er det siden 2000 fire tilfeller, mens det i Finland var seks tilfeller. Vi har her ikke telt med tilfeller der det er mindre enn en måned siden forrige gang.
Under vises statistikk for kursutviklingen henholdvis en måned, ett år og to år etterpå.
Det er altså få tilfeller. For Norge og Sverige ser vi at hausseverdier under ti poeng har vært fulgt av god oppgang på børsen, med henholdvis 30 og 41 prosent det kommende året. Danmark har gitt en nedgang på åtte prosent det første året, men likevel opp 14 prosent etter to år. Finland har hatt svak utvikling.
Se Tillegg 2 for hausseindeksene for Norge, Sverige og Danmark.
Se Tillegg 3 for hvordan hausseindeksene kan forstås.
Dagens situasjon
Basert på sluttkurs onsdag 18. mars er børsene i Norge, Sverige og Danmark ned henholdsvis 33, 32 og 26 prosent siden toppen tidligere i år. Alle er på laveste nivå hittil i år, og viser altså foreløpig ingen klar bunn.
Investtechs kortsiktige hausseindekser er henholdsvis 8, 4 og 3 poeng. Den norske hausseindeksen har med det steget to poeng og den danske ett poeng fra lavnivåene tidligere i uken. Den svenske er uendret.
Så lave hausseindekser, men med en positiv endring, indikerer at vi kan stå nær en langsiktig bunn i markedet. Det vil være et mer pålitelig signal når hausseindeksene stiger over ti.
Analyse og anbefaling
Historisk har markedet steget bra kommende ett og to år, etter slike store fall som vi har hatt nå.
Historisk har markedet steget bra kommende ett og to år, når hausseindeksene er like lave som de er nå. Teoretisk indikeres at vi nå står nær en langsiktig bunn. Historisk vil markedet svinge mye fra dag til dag, og det er svært vanskelig å treffe en bunn.
Det statistiske grunnlaget er lite. Vi tenker følgende er riktig nå:
Kjøp hvis du er langsiktig i markedet, to år eller mer, og ønsker å ta del i den langsiktige verdiskapningen som aksjemarkedet historisk har gitt. Kjøp også om du er kortsiktig, har stor risikotoleranse, og ønsker stor oppside.
Avvent (nye kjøp) om du er kortsiktig ute av markedet, ikke ønsker å være med på de store svingningene som aksjer antas å gi de kommende ukene og dagene, og heller vil avvente sikrere tegn på at oppgangen kommer. Det kan godt være markedene skal lengre ned, før bunnen er nådd.
Selg om du er kortsiktig i markedet, under ett år, og vil minimere risiko for tap av kapital.
Tillegg 1: Grafer referanseindekser
Oslo børs, OSEBX
Fall i OSEBX på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
19871109, to år før og to år etter.
19920824, to år før og to år etter.
19980921, to år før og to år etter.
20010921, to år før og to år etter.
20080916, to år før og to år etter.
20200316, to år før og inntil to år etter.
Stockholmsbørsen, OMXSBGI
Fall i OMXSBGI på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
19981005, to år før og to år etter.
20020722, to år før og to år etter.
20081024, to år før og to år etter.
20200316, to år før og inntil to år etter.
Københavnsbørsen, OMXC25GI
Fall i OMXC25GI på minst 25% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
19981008, to år før og to år etter.
20080121, to år før og to år etter.
20081008, to år før og to år etter.
20110822, to år før og to år etter.
20200316, to år før og inntil to år etter.
Tillegg 2: Hausseindekser historiske verdier
Grafene viser Investtechs kortsiktige hausseindekser for Norge, Sverige og Danmark, sammen med referanseindeksene. Grønn farge i referanseindeksen viser hvor hausseindeksen har vært under ti poeng.
Oslo Børs
Stockholmsbørsen
Københavnsbørsen
Tillegg 3: Slik kan hausseindeksene forstås
Aksjer som stiger over sin foregående topp gir kjøpssignal. Aksjer som faller under sin foregående bunn gir salgssignal. Hausseverdien er prosentandelen av aksjene med kjøpssignal og går fra 0 til 100 poeng. Hausseverdien brukes som et estimat for andelen av investorene som er positive til aksjemarkedet. | 1. Hausseverdier under 50 poeng indikerer at et flertall av investorene er negative. De har solgt på stadig lavere kurser med bakgrunn i liten tro på kursoppgang. | 2. Når hausse bryter under ti poeng, er nesten alle investorene negative. Media overstrømmes av artikler om økonomiske problemer og fall på børsene. Det er innslag av panikk og tvangssalg. | 3. Alle nyheter er negative og skulle det komme noe positivt, blir det bortforklart. Det ser virkelig mørkt ut. Investorene er inne i en depresjon. Enhver endring vil nå være positiv. | 4. Optimismen øker. Fortsatt er en stor majoritet av investorene negative og kursene er lave. Noen begynner imidlertid å ta til seg positive impulser og ny kapital kommer inn i markedet. En aksje som har falt 50 prosent, må stige 100 prosent for å komme opp dit den var. Mange aksjer har stor oppside. |
Keywords: Hausse.
Panikk i markedet – statistikk for Norge, Sverige og Danmark
[This article is not yet translated to DAN. Showing untranslated version.]
Publisert 17.03.2020
Børsene i Norge, Sverige og Danmark er ned henholdsvis 33, 32 og 26 prosent siden toppen tidligere i år. Hva har skjedd i lignende situasjoner tidligere, og hvor står børsen ett og to år fram i tid?
Vi har sett hva som har skjedd når de skandinaviske børsene tidligere har falt like mye. Her er statistikken:
Oslo børs, OSEBX
Fall i OSEBX på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
1: 19871109 37.18 fall -32.55%, next 22 days: -3.36%, next 250 days: 12.86%, next 500 days: 106.75% 2: 19920824 44.51 fall -32.47%, next 22 days: 8.29%, next 250 days: 80.18%, next 500 days: 110.36% 3: 19980921 126.55 fall -31.07%, next 22 days: 4.95%, next 250 days: 44.56%, next 500 days: 84.65% 4: 20010921 134.06 fall -30.36%, next 22 days: 10.49%, next 250 days: -19.08%, next 500 days: 11.20% 5: 20080916 333.58 fall -32.44%, next 22 days:-32.23%, next 250 days: -2.90%, next 500 days: 12.31% Mean: -31.78%, next 22 days: -2.37%, next 250 days: 23.12%, next 500 days: 65.06%
Stockholmsbørsen, OMXSBGI
Fall i OMXSBGI på minst 30% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
1: 19981005 164.18 fall -32.93%, next 22 days: 21.45%, next 250 days: 57.21%, next 500 days: 131.40% 2: 20020722 179.80 fall -30.29%, next 22 days: 5.89%, next 250 days: 8.44%, next 500 days: 39.58% 3: 20081024 248.66 fall -31.78%, next 22 days: 5.64%, next 250 days: 59.11%, next 500 days: 98.10% Mean: -31.67%, next 22 days: 10.99%, next 250 days: 41.59%, next 500 days: 89.69%
Københavnsbørsen, OMXC25GI
Fall i OMXC25GI på minst 25% i løpet av 66 dager og minst 66 dager siden forrige store fall.
1: 19981008 200.43 fall -25.12%, next 22 days: 12.79%, next 250 days: 19.34%, next 500 days: 93.92% 2: 20080121 421.35 fall -26.05%, next 22 days: 12.03%, next 250 days:-34.19%, next 500 days: -9.39% 3: 20081008 322.31 fall -25.64%, next 22 days: -3.70%, next 250 days: 14.93%, next 500 days: 43.66% 4: 20110822 379.96 fall -25.49%, next 22 days: 1.24%, next 250 days: 33.38%, next 500 days: 61.09% Mean: -25.57%, next 22 days: 5.59%, next 250 days: 8.37%, next 500 days: 47.32%
Etter mandagens fall er Investtechs kortsiktige hausseindekser for børsene i Norge, Sverige og Danmark er henholdsvis 6, 4 og 4 poeng. Det indikerer at vi kan stå nær en langsiktig bunn i markedet. Vi kommer tilbake med en utvidet analyse i morgen eller torsdag.
Keywords: Hausse.
Hausseindekser nær kritisk nivå – bør man nå kjøpe eller selge svenske, danske og norske aksjer?
[This article is not yet translated to DAN. Showing untranslated version.]
Publisert 4.10.2022
Børsene i Sverige, Danmark og Norge har vært svært turbulente de siste dagene. Investtechs hausseindekser, som måler graden av optimisme og pessimisme i markedet, er tirsdag 4. oktober nær ved å utløse signaler, og i USA er allerede signal utløst. Tilsier teori og statistikk at markedet skal videre ned, eller er det nå man bør kjøpe?
Hausseindeksene måler andelen av selskapene som har gitt kjøps- og salgssignaler, og brukes for å beskrive graden av optimisme eller pessimisme i markedet. Dette er en optimismeindeks, der graden av optimisme kan gå fra null til 100 prosent.
En analyse av hausseindeksene er en viktig del av en totalanalyse av markedet. Hausseanalyse kan vise hvilket nivå optimismen hos de kortsiktige og langsiktige investorene ligger på, og om optimismen er økende eller fallende. I spesielle situasjoner, etter langvarige oppganger og nedganger, kan hausseanalyse peke ut vendepunkter i markedet.
Kritisk i markedet nå
Vi er nå i en spesiell situasjon. Basert på sluttkurs mandag, er Stockholmsbørsen ned 32 prosent siden årets topp, og Københavnsbørsen er ned 24 prosent. Oslo børs har holdt seg bra, grunnet sterke energiaksjer, men er likevel ned 12 prosent. Investtechs kortsiktige hausseindeks har falt fra høye verdier, mellom 65 og 80, til henholdsvis 16, 11 og 14 for Stockholm, København og Oslo. I USA, har hausseindeksen for Standard and Poors 500-aksjene falt til 5!
Fra å være overveiende optimister, har de kortsiktige investorene på de nordiske børsene og i USA dermed blitt veldig negative. Det er nesten slik at “siste optimist har blitt pessimist”. Teori innen teknisk analyse sier at når hausseindeksene faller under ti poeng, står markedet ovenfor en langsiktig bunn. Negativiteten kan imidlertid ofte ta overhånd, og markedet kan gjerne falle ytterligere. Dermed ser man ofte på en vending opp i hausseindeksen som et mer pålitelig signal på at bunnen er nådd.
Slik kan hausseindeksene forstås
Aksjer som stiger over sin foregående topp gir kjøpssignal. Aksjer som faller under sin foregående bunn gir salgssignal. Hausseverdien er prosentandelen av aksjene med kjøpssignal og går fra 0 til 100 poeng. Hausseverdien brukes som et estimat for andelen av investorene som er positive til aksjemarkedet. | 1. Hausseverdier under 50 poeng indikerer at et flertall av investorene er negative. De har solgt på stadig lavere kurser med bakgrunn i liten tro på kursoppgang. | 2. Når hausse bryter under ti poeng, er nesten alle investorene negative. Media overstrømmes av artikler om økonomiske problemer og fall på børsene. Det er innslag av panikk og tvangssalg. | 3. Alle nyheter er negative og skulle det komme noe positivt, blir det bortforklart. Det ser virkelig mørkt ut. Investorene er inne i en depresjon. Enhver endring vil nå være positiv. | 4. Optimismen øker. Fortsatt er en stor majoritet av investorene negative og kursene er lave. Noen begynner imidlertid å ta til seg positive impulser og ny kapital kommer inn i markedet. En aksje som har falt 50 prosent, må stige 100 prosent for å komme opp dit den var. Mange aksjer har stor oppside. |
Statistikk
Det er svært skjelden at hausseindeksene faller under ti poeng. Siden 1998 er det bare fire tilfeller i Sverige, og seks i Norge. I Danmark er det siden 2000 fem tilfeller, mens det i Finland var syv tilfeller. Vi har her ikke telt med tilfeller der det er mindre enn en måned siden forrige gang.
Under vises statistikk for kursutviklingen henholdvis en måned, ett år og to år etterpå.
Det er altså få tilfeller. For Sverige og Norge ser vi at hausseverdier under ti poeng har vært fulgt av god oppgang på børsen, med henholdvis 43 og 33 prosent det kommende året. Danmark har gitt en liten oppgang på to prosent det første året, og opp 21 prosent etter to år. Finland har hatt svak til nøytral utvikling.
Anbefaling
Markedet har falt mye, men vi er ikke nødvendigvis nær en bunn ennå. Flere ganger i perioden 1993-2022 har de nordiske børsene falt over 50 prosent siden toppene. Hvis børsen skal falle like mye nå, er det langt ned. Det kan imidlertid være at det meste av negative nyheter nå er priset inn, og at de mest nervøse allerede har solgt, slik at nye negative nyheter i liten grad vil påvirke kursene. Siden hausseindeksene indikerer at vi kan stå nær en langsiktig bunn, vil det da kunne være riktig å vekte opp aksjer når hausseindeksene snur opp, spesielt dersom de først har vært under ti poeng.
Selv om de nordiske børsene teknisk sett er negative, anbefaler vi langsiktige investorer å alltid være investert. Det er etter store fall vi tidligere har sett de sterkeste oppturene. Når det først snur kan det gå fort, og da er det veldig uheldig om man stå utenfor markedet.
Vi anbefaler alltid å unngå de mest volatile aksjene, de såkalte “lottoaksjene”. Disse har statistisk sterkt underprester, spesielt om de allerede har falt mye, og er teknisk negative. For øvrig anbefaler vi å holde risikoeksponeringen omtrent nøytral, og altså ikke søke over i spesielt lavrisikoaksjer. Vi anbefaler å ha en litt høyere terskel enn vanlig for å bytte ut aksjer, da det i situasjoner med høy volatilitet, lettere utløses falske signaler, og aksjer lett kan reverseres på kort sikt.
Se oppdaterte verdier og utvikling til hausseindeksene her:
Keywords: Hausse.
Buy before December – Seasonal variations on the Scandinavian Stock Exchanges
Published in English on 16 October 2015. Norwegian original here >>
Investtech’s statistics based on three decades of data show that the Scandinavian stock exchanges rise from early winter until early summer. We have studied this seasonality in further detail below.
Statistical results
Investtech has calculated average price development throughout the year for the Scandinavian stock exchanges. The results are shown in the charts below. The left hand charts show the whole period for which we have data, while the right hand charts show the past ten years. The shaded areas show monthly standard deviation, which is a measurement of uncertainty.
Figure 1. Norway. Average annual return on the Oslo Stock Exchange for 1983-2015 and 2005-2015.
Figure 2. Sweden. Average annual return on the Stockholm Stock Exchange for 1987-2015 and 2005-2015.
Figure 3. Denmark. Average annual return on the Copenhagen Stock Exchange for 1998-2015 and 2005-2015.
Analysis
Historically the stock exchanges in Norway, Sweden and Denmark all hit bottom in the autumn. On average the exchanges have developed neutrally in October and November, and then seen a rise in December.
The often discussed January effect seems to have become a December effect instead. The exchanges still show very positive development during winter and spring.
Risk
Figures 1 to 3 show that the standard deviation, visualised by the shaded areas, is large. This is due to variations from year to year, and October and November are no exceptions. On average, however, these months are neutral. December is the month with the least variation.
Figure 4. Return in November and December on the Oslo Stock Exchange from 1983 to 2015.
Figure 4 shows return in November and December for 1983-2015 on the Oslo Stock Exchange. Only three years have seen a fall in December in excess of three per cent. There are also 15 years with a rise in excess of three per cent. On average the rise has been 2.8 per cent and December has ended positively for nine of the last ten years.
Figure 5. Return in November and December on the Stockholm Stock Exchange from 1987 to 2015.
Figure 5 shows return in November and December for the years 1987-2015 on the Stockholm Stock Exchange. There are only two years with a fall in December in excess of three per cent. There are also ten years with a rise in excess of three per cent. On average the rise has been 1.9 per cent and December has ended positively for nine of the past ten years. November has also been a very positive period on the Stockholm Exchange, with an average rise of 2.1 per cent since 1987.
Figure 6. Return in November and December on the Copenhagen Stock Exchange from 1998 to 2015.
Figure 6 shows return in November and December for 1998-2015 on the Copenhagen Stock Exchange. There are two years with a fall in December in excess of three per cent, and five years with a rise in excess of three per cent. On average the rise has been 1.7 per cent and December has ended positively in seven of the past ten years.
Assessment
October and November have statistically been good months to buy into or buy more on the Scandinavian stock exchanges.
If the Scandinavian exchanges follow the same pattern as in an average year, the coming weeks will be a good time to buy stocks.
Investors who have been out of the market or not fully invested recently, may find this a good time to increase their holdings. There are large fluctuations ahead, but statistically moving upwards more than downwards.
Sådan bruges Investtechs modelporteføljer
Publiceret d. 26. april 2016
Investtechs modelporteføljer har givet gode resultater over mange år. Porteføljerne er ment som inspirationskilde til vores kunder, men kan man også følge dem med reelle penge? Vi har foretaget en analyse af resultaterne og kommer her med nogle tanker omkring praktisk brug af porteføljerne og Investtechs tjenester.
Investtechs modelporteføljer er modeller af, hvordan Investtechs analyser kan bruges af den gennemsnitlige aktiesparer. De viser, hvordan en langsigtet investor, som følger markedet aktivt fra uge til uge, kan bruge Investtechs analyser til at vælge aktier. Det kan være vanskeligt at følge modellerne direkte, og aktive investorer vil kunne foretage daglige vurderinger af markedet og måske handle oftere end i modellen. Modelporteføljerne er først og fremmest tænkt som eksempler og inspirationskilder med det formål at lære at bruge analyserne, værktøjerne og metodikken, som Investtech tilbyder.
Bedst at handle første dag eller tage sig god tid
I modellerne tages aktier ind og ud til sidst kendte kurs – tilsvarende slutkursen dagen før. Vi har set, hvordan det nogle gange kan være vanskeligt at få handlet aktierne til de samme kurser, som bruges i modellerne.
Vi tror, at der særligt er to grunde til dette. For det første er det næsten altid teknisk positive aktier, der tages ind i porteføljerne. Ifølge Investtechs forskning vil disse statistisk stige fremover. Sådanne aktier fortsætter med at stige, og de gør det bedre end børsen. Det er netop grunden til, at de tages ind i porteføljerne.
En anden grund kan være, at Investtechs analyser, og valg af aktier til modelporteføljer, i nogen grad påvirker adfærden hos investorerne. Hvis nok ønsker at købe en aktie, der bliver trukket frem, vil balancen mellem købere og sælgere af aktien forandres med det følge, at køberne må op i pris for at få loft i aktierne, som de ønsker.
Figurerne herunder viser teoretisk annualiseret afkastning på investtechs modelporteføljer afhængig af, hvornår man handler.
Annualiseret afkastning som resultat af handelstidspunkt.
Forklaring: Annualiseret afkastning (årlig gennemsnitsafkastning) på y-aksen som resultat af handelstidspunkt på x-aksen. Sidst kendte slutkurs bruges i Investtechs porteføljer. Dette tilsvarer 0 i grafen. Handel på næste dags åbningskurs – tilsvarende første mulighed, hvis man skulle følge modellen direkte – modelleres som 0,5 i grafen. Derefter kommer 1, som er næste sluttkurs, 1,5 som er næste åbningskurs, og så videre.
Blå prikker er før omkostninger, og grønne er efter 0,2 procent i omkostninger ved køb og salg. Den røde linje angiver referenceindeksets afkastning.
Modelportefølje Norge.
Modelportefølje Sverige.
Modelportefølje Danmark.
Modelportefølje Finland.
Gennemsnittet for de fire nordiske børser viser, at modelporteføljerne har givet en teoretisk årlig merafkastning før omkostningerne på 12,5 procentpoint ved handel til sidste slutkurs. Dette falder til 8,9 procentpoint ved handel til slutkurs på dagen for publicering. Hvis man handler til slutkursen en uge frem i tid, vil den gennemsnitlige årlige merafkastning være 9,3 procentpoint. Gennemgår vi graferne, ser vi, at afkastningen i gennemsnit er lavest ved handel til slutkurs cirka to dage efter publicering, mens den så stiger lidt igen ugen efter. En mulig forklaring på dette kan være, at aktierne, som indgår i modelporteføljerne, får en overreaktion de første dage, men at de så falder noget tilbage igen.
Det ser dermed ud som om, at handel så hurtigt som muligt i løbet af den første dag efter publicering giver de bedste resultater. Dette gælder vel at mærke, hvis man får handlet uden at måtte presse kurserne for meget. Hvis man ikke får gjort dette, kan man også opnå gode resultater ved at handle aktier omkring en uge efter publiceringen.
Bedst at handle både store og små selskaber
I modellerne indgår aktier med en daglig omsætning ned mod rundt regnet én million kroner. Dette kan være lavt for enkelte investorer, eller det kan kræve tid for at få gennemført handlerne. Vi har set på, hvordan teoretisk afkastning på Investtechs modelporteføljer varierer med krav til minimumslikviditet.
Modelportefølje Norge.
Modelportefølje Sverige.
Modelportefølje Danmark.
Modelportefølje Finland.
Figuren viser annualiseret afkastning som resultat af minimumslikviditet. Aktier, der har likviditet lavere end værdien på x-aksen i millioner kroner omsat per dag, bliver udeladt fra porteføljen. Blå prikker er før omkostninger, og grønne er efter 0,2 procent i omkostninger ved køb og salg. Den røde linje angiver referenceindeksets afkastning.
Vi kan se, at modelporteføljerne stort set har givet de bedste teoretiske resultater, når der ikke stilles krav til minimumslikviditet. Da vil alle aktierne, der er med i de oprindelige porteføljer, være med. Ser vi på de fire grafer samlet, anses der for at være en klar, men svag, negativ sammenhæng mellem årlig afkastning og minimumslikviditet. Modellerne har imidlertid givet gode resultater uanset likviditetskrav.
Opsummering og tanker omkring praktisk brug
Det kan være vanskeligt at følge Investtechs modelporteføljer direkte. Specielt vil det kunne være vanskeligt selv at komme ind og ud af mindre likvide aktier på kort tid. Men det er heller ikke afgørende selv at komme ind og ud hurtigt. Teoretisk set får man bedre resultater ved at handle fire til seks dage efter publicering end ved at handle på dag to. Derved er resultaterne omtrent lige så gode, som hvis man handler til slutkurs på dagen for publicering.
I de 15 år, Investtech har publiceret modelporteføljer, har den teoretiske årlige gennemsnitsafkastning, ved handel på næste dags slutkurs og ved handel på slutkurs fem dage frem i tid, ligget omkring ni procentpoint højere end børsens referenceindekser. Handel til åbningskurs på dagen for publicering har ligget omkring to procentpoint højere. Hvis man prøver at købe store poster ved åbningen, må man imidlertid skulle regne med at presse kurserne.
De bedste resultater er teoretisk set blevet opnået ved, at man ikke stiller nogle krav til likviditet, men også handler de mindst likvide aktier. Med modelporteføljernes strategi og praksis svarer dette til aktier med en gennemsnitlig dagsomsætning ned mod én million kroner.
Investtechs modelporteføljer opdateres kun én gang om ugen. De kan dermed ikke tage aktier med købssignaler ind så hurtigt, som det måske ønskes, og heller ikke tage porteføljeaktier med salgssignaler ud før næste opdatering. Ved at følge børsen fra dag til dag, vil investorer have mulighed for at få solgt taberaktier hurtigt, og gå ind i aktier med købssignaler tidligt. Dette er et forhold, der gør, at reelle investorer kan gøre det bedre, end hvad modellen indikerer.
Referencer og forskningsresultater
Denne artikel er baseret på en forskningsrapport med flere detaljer og analyser.
Strategien bag Investtechs model- og traderporteføljer er i stor grad bygget omkring Investtechs forskningsresultater fra de nordiske aktiemarkeder. Du kan læse mere om disse på vores Forskningssider.
Resultaterne, der måske er de aller vigtigst i porteføljerne, er disse:
- Aktier i stigende trender giver statistisk set merafkastning:
Stigende og faldende trender – afkastning de efterfølgende tre måneder - Aktier med positiv volumenbalance giver statistisk set merafkastning:
Høj og lav volumenbalance – Foreløbige forskningsresultater - Aktier med positivt momentum, og som er overkøbte på RSI, giver statistisk set merafkastning:
Overkøbt RSI – Foreløbige forskningsresultater - Aktier med købssignaler fra rektangelformationer giver statistisk set merafkastning:
Avkastning etter signaler fra rektangelformasjoner – Oslo Børs 1996-2014 Artikel | Video | Forskningsrapport
Keywords: Analyse,avkastning,Helsingfors,Kjøpssignal,København,Modellportefølje,Oslo,statistics,statistikk,Stockholm.
(TOP)